Hans har fyldt et helt hus med 15.000 bøger - få et kig indenfor
Hans Gullestrup blev egentlig vurderet uegnet til gymnasiet. Det har dog ikke hindret ham i at blive professor og i at suge viden til sig - i dag har han et ekstra hus kun til bøger
Priserne på både huse og byggegrunde i Skørping er stigende, men der er ikke planer om at sælge huset, hvor der er mellem 10.000 og 15.000 bøger. Foto: Torben Hansen
SKØRPING:Fyrretræsreolerne i stuen i det lille røde hus midt i Skørping er fyldt til bristepunktet, men der hersker orden, så længe du bliver i stuen. Nær lænestolen i hjørnet ved havedøren står fagbøger om Antarktis, Svalbard og Canada side om side - fortællinger med fakta og førstehåndsberetninger om livet i de barske egne. Hylderne omkring skrivebordet er dedikeret til Afrika, og mellem bøgerne kan du finde afrikanske redskaber bragt hjem fra rejser.
Bevæger du dig ud af stuen til gangen, hvor tætpakkede reoler vækker en let klaustrofobisk følelse, begynder ordenen dog at skride. Det samme i køkkenet, hvor bøger om Nordamerika, Latinamerika og Caribien nærmer sig vasken, og på toilettet, hvor der står kasser med bøger, der venter på at blive sat på plads.
Bøgerne i huset er fortrinsvis faglitteratur om kulturer og lande - Hans Gullestrup har boet eller rejst i de fleste af dem. I sit hjem i Frugthaven i Skørping opbevarer han skønlitteratur. Her får de dog ikke lov at fylde på samme måde, og hans hustru har forbudt ham at købe flere bøger. Foto: Torben Hansen
Hans Gullestrup er endnu ikke færdig med at sortere bøgerne - der er en plan, men hver gang han træder ind i huset for at sætte på plads, ender han med ændre planen.
- Forleden kiggede jeg forbi for at finde noget om Grønland, efter vi har set de historiske udsendelser om landet på DR, og i dag gik det op for mig, at jeg har over 100 bøger om Samoa, hvor jeg har boet, fortæller Hans Gullestrup, der typisk må stoppe op i sorteringen, fordi han ender med at læse.
Hans Gullestrup var med til at skabe en af landets første Bogbyer, der ligger i Skørping, efter norsk forbillede. Møderne om initiativet blev afholdt i stuen her. Foto: Torben Hansen
Fra købmand til forsker
Mange vil kende Hans Gullestrup som tidligere professor for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet. Andre - især i og omkring Skørping - vil kende ham som en af igangsætterne bag Skørpings to bofællesskaber og Bogby-butikken midt i byen, hvor du kan bevæge dig rundt i et velassorteret udbud, hvor titlerne hensætter dig til en boghandel uden for tid og rum.
Da Hans Gullestrup og hans hustru flyttede fra Hillerød til Skørping, var de ikke sikre på, at de ville blive, og de købte derfor et billigt hus, de kunne bo i dele af året. I dag - 43 år senere - bor de her stadig, de seneste ni år i bofællesskabet Frugthaven, men de har beholdt det ekstra hus, som de gennem årene har lejet ud. Da det for ti år siden stod uden lejere i en periode, flyttede han en stor del af alle sine bøger ind, og siden har det taget fart - han er blevet forbudt af sin hustru at købe flere bøger.
Det lå ellers på ingen måde i kortene, at Hans skulle studere eller nogensinde selv skrive bøger. I mellemskolen blev han vurderet som 'ikke egnet' til gymnasiet, da han er ordblind, så i stedet valgte han at blive købmand som sin far.
Efter fire år i lære meldte han sig til militæret, hvor han betroede en leder, at han overvejede at læse på Handelshøjskolen efter de to års militærtjeneste. Det krævede dog et års forberedelseskursus, da han ikke var student, og så overflyttede hans chef ham til Gribskov, så han kunne tage forberedelseskurset ved siden af tjenesten. I mellemtiden var hans far gået konkurs med sin købmandsbutik, så Hans besluttede sig for at læse videre til en cand. merc. på Institut for Organisations- og Arbejdssociologi på Handelshøjskolen i København, hvor han mødte sin hustru, Lise, der kom fra en boghandlerfamilie.
Efter studiet valgte de sammen at lade sig udsende af FN, der dengang kunne gøre økonomer og ingeniører til "associerede eksperter" på halvandet år. Det unge par valgte at tage imod et tilbud om at flytte til Samoa i Stillehavet, det var så langt væk fra Danmark, som de kunne komme. Her blev Hans involveret i en række vandprojekter, hvor han så, hvordan to ens projekter kunne falde vidt forskelligt ud og blive enten en fiasko eller en succes på grund af kulturelle barrierer. Det ene vandsystem fejlede, fordi flere familier, der ikke brød sig om hinanden, skulle deles om vandet.
Han delte sine erfaringer med Handelshøjskolen, der blev optaget af hans undersøgelser og tilbød ham en ansættelse som forskningsmedarbejder, og kulturanalyse har siden da været hans felt. På Grønland har han undersøgt forskellene mellem dansk og grønlandsk kultur, når folk samarbejder på tværs i bygderne, og forskellige værdier udmønter sig i adfærd. Det samme i Indien for at udrydde misforståelser.
Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen
Fortiden kan hjælpe os i nutiden
Hans interesse for at forstå andre kulturer er gennem årene kun vokset - ikke mindst for, hvordan kulturer har forandret sig over tid. Noget, man blandt andet kan se ved at læse vidnesbyrd og faglitteratur fra andre lande og tider.
Han trækker en bog ud af hylden. En lærebog i geografi fra 1930'erne.
- Sproget, den er formidlet i, og det, man har syntes, at eleverne skal vide, siger jo meget om, hvordan man har opfattet verden, siger han og trækker en anden frem - 'For menneskets skyld' af Ilya Ehrenburg.
- Heri deler en russer sine førstehåndsoplevelser fra Anden Verdenskrig. Det giver jo et helt andet indblik end de vidnesbyrd, vi er vant til at få - det er endda meget relevant i dag her under krigen i Ukraine, siger han.
Og han fremhæver et begreb som effektivitet som et eksempel på en udvikling, vi måske ikke er bevidste om, før vi støder på det i litteratur.
- Læser du tilbage, kan du se, at 'effektivitet' tidligere ikke blev knyttet til økonomi, som det næsten udelukkende gør i dag - dengang var det langt mere kontekstbestemt og kunne handle om både udvikling og boligstørrelse mv. Gennem årene har man gjort et måleredskab til et mål i sig selv. Det samme gælder penge - det er ikke længere et redskab, men et mål i sig selv, siger han.
Det er det, litteratur giver - et perspektiv på i dag - og det er det, der har gjort ham til en samler.
- Jeg er bange for, at der er mange nuancer på problematikker og baggrundsviden, der går tabt, hvis færre læser originallitteratur og i stedet får alt ind gennem nettet. Er folk lige så kildekritiske over for afsenderne, de får ind gennem sociale medier, som de er, når de læser en bog? Jeg er bange for, at der formidles information, der er bevidst forkert - noget, som er sværere at håndtere, end da udgivelser krævede en redaktør. Jeg tror, at vi bliver mere og mere underlagt politiske holdninger til, hvad vi skal vide. Det er farligt. Især hvis man ikke selv opsøger viden ved siden af, siger han.
Foto: Torben Hansen
Lige nu overvejer han at åbne huset op en halv dag om ugen som en slags bibliotek, hvor folk kan komme og fordybe sig i de temaer, hans samling dækker over, så de kan gøre nytte for flere. Det fjerner dog ikke hans bekymring for, hvad der skal ske med bøgerne, når han en dag ikke er her mere.
- Mine børn vil have noget, men ikke meget, og jeg kan godt være bekymret for, om antikvariater kan se, hvad de har mellem hænderne, eller om meget af det vil blive smidt ud. Hvis jeg er død alligevel, kan jeg jo ikke registrere det. Men jeg har svært ved tanken om, at de en dag skal forsvinde fra verden - de er vidnesbyrd.
Se flere billeder fra 'boghuset'
Blå bog: Hans Gullerup
Hans Gullestrup og hans hustru flyttede fra Hillerød til Rebild og senere Skørping for 43 år siden, da han blev ansat på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på AAU. Her har han udviklet modeller til kulturanalyse og skrevet lærebøger til universitetet.
Han har desuden været formand for Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og medlem af Dansk Røde Kors' internationale udvalg samt styrelse.
Han og hans hustru har været med til at grundlægge begge bofællesskaber i Skørping, og så var han med til at skabe den første Bogby i Danmark efter norsk forbillede.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.