Mange grin, men endnu ingen corona i “Minkavlerne”

Jeg havde helt ærligt glædet mig til en ny sæson af “Minkavlerne” på TV 2 Zulu.

Sæson 2 var lidt sej i optrækket, men endte med at blive rigtig sjov - særligt efter Mia Lyhnes usigeligt belastende rolle, Thordis, kom af dage.

Ydermere havde sæson 2 den udfordring, at den blev sendt efter efteråret 2020, hvor hele mink-erhvervet i løbet af en ganske kort periode blev elimineret. Det klarede serieskaberne elegant ved at klaske et “Nordjylland 2018”-skilt på første scene, og så var det problem om ikke løst så i hvert fald udsat.

Netop derfor havde jeg regnet med, at sæson ville springe frem i tiden og foregå i sensommeren 2020 … og dermed høste alt det komedie-guld, der ligger og venter på, at seriens elskelige tosser konfronteres med en fuld-skala pandemi og et embedsmandssystem i selvsving.

Jeg havde i den grad glædet mig til at opleve, hvordan Niels Hausgaards rolle - den grundtvære Niller - ville reagere med udsigt til i første omgang isolation og mundbind, i anden omgang en hårdhændet statskommanderet destruktion af samtlige mink … og ikke mindst udsigten til derefter at blive fyrsteligt kompenseret med en del af de 19 milliarder kroner.

Jeg tillader mig kynisk at håbe på, at der ligger en strategisk kalkule bag, at serietiden kun er flyttet et halvt år frem - nu til 2019. At man håber på finansiering til en fjerde sæson, hvor vi kan få fuld knald på corona-spasen.

I så fald håber jeg også på en sæson 4.

Men indtil da traver serien videre med uafsluttede delhandlinger fra sæson 2. Allan har siddet 40 dage i fængsel, og ingen havde vist lagt særligt mærke til, at han var væk. Martin er blevet kæreste med Mie. Og minkfarmen er sat under bankens administration.

Og apropos administrationen, så løber Helle Dolleris med prisen for den absolut sjoveste rolle i sæsonens premiereafsnit. Den nidkære bankdame, som med verdens mest overbevisende Aalborg-forstad-dialekt sidder og kommenterer hver eneste kvittering og vurderer, at når der nu ikke er råd til at hyre litauere på korttidskontrakter, så må familien bare pelse deres tusindvis af mink noget hurtigere. Det er en knivskarp og lattervækkende karikatur.

Nillers mislykkede selvmordsforsøg er kulsort humor. Optakten er eminent underspillet med hvad, der skulle have været hans sidste ord, “Gerda … (meget lang pause) … tak for kaffe.”

Og efterspillet ved køkkenbordet er Hausgaard-humor i stjerneklasse. “Når jeg siger, så snakker vi ikke mere om det, så snakker vi ikke mere om det. Alle ka’ ha’ en dårlig dag.”

Frank Hvam rammer ikke helt rent. Jo, den gamle traver med at man taler med sig selv med trådløs mikrofon på, så folk kan overhøre monologen, kan da godt fungere. Men her bliver det mere anstrengende end egentlig sjovt. Og den endnu ældre traver med at præsten hører eller siger et forkert navn til barnedåben er så udtrådt, at den burde have været begravet udenfor sammen med Thordis og Carsten Kræmmer.

Andre gange til gengæld sidder både replikker og timing lige i skabet. Som når Bodil Jørgensens kromutter Sonja kommer ud i køkkenet og siger til René (Mick Øgendahl) “Så, René, du ka’ snakke med dine venner, når du har fri”. “Han er sgu ikke min ven,” svarer René i et perfekt oplæg. “Nej, men du har heller ikke fri,” returnerer Sonja deadpan køligt.

For pokker, hvor er det godt håndværk.

Og ser man ekstra godt efter (og har mulighed for at pause afspilningen), ligger der små guldkorn. Som at det firma, der sælger den famøse pelsningsmaskine hedder “Minkatronics”. Jeg er ikke sikker på, at den vits overhovedet fanges i resten af landet, men heroppe giver den en lille lun tøhø.

Cliffhangeren med Mies voldelige ekskæreste, der stikker af fra spjældet for at komme og tage hævn, tror jeg ikke så meget på. Men hvem ved. At dømme efter første afsnit, skal resten af tredje sæson såmænd nok blive sjov.

Men jeg glæder mig mest til en forhåbentlig corona-båret sæson 4.

“Minkavlerne” - sæson 3, 1. afsnit

Manuskript: Kasper Gross og Jonas Mogensen

Instruktør: Jesper Rofelt

TV 2 Zulu, mandag aften, og TV 2 Play