Nordjyske musikere går i flok efter statsstøtte: - Det skal blive svært for dem at sige nej fra nu af
Kun én nordjysk musiker modtog sidste år et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I år har tre nordjyske musikere fået arbejdslegater - men succesraten ligger langt højere, lyder det fra arrangører bag nyt tiltag
Sidste år blev der tildelt næsten ingen penge til musikere i Nordjylland fra Statens Kunstfond - nu skal nordjyske musikere klædes på til at søge. Foto: Torben Hansen
Der var ansøgningsfrist kl. et minut i midnat den aften i februar, hvor nordjyske musikere, der søger et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, kunne få den sidste sparring.
Sidste år modtog kun én musiker i Nordjylland et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, men det skulle være løgn, mente musiker Hjalte Ross, Lukas Bjørn Leer Bysted, daglig leder i Jazz9tus, og Søren Kristensen, leder af KORMA (kompetencecenter for rytmiske musikere i Aalborg), der i starten af året tog initiativ til at klæde nordjyske musikere på til at søge Statens Kunstfonds puljer.
- Vi må konstatere, at vi ikke er gode til at søge arbejdslegater i Nordjylland. Min forhåbning er, at mange flere nordjyske kunstnere får støtte til at fordybe sig i deres kunst, og vi skal gøre det så svært for kunstfonden som muligt at sige nej, de vil have kvalificerede ansøgninger, indledte Søren Kristensen aftenen og understregede, at workshoppen blot var en i en lang række i de kommende år.
Forud for denne aftens workshop lå et oplæg af Kat Jarby, der siden 2013 har repræsenteret nogle af Danmarks mest innovative kunstnere på den eksperimenterende musikscene, udviklet og ledet koncepter og events samt arbejdet som projektleder for musikforlaget Edition·S og booker på spillestedet Stengade. Hun var tilbage denne aften for at samle op og give konkret feedback.
Kat Jarby har de seneste år desuden været konsulent for Den Unge Kunstneriske Elite-karriereprogrammer samt underviser og oplægsholder hos bl.a. Dansk Musiker Forbund og Rytmisk Musikkonservatorium. Foto: Torben Hansen
- Beskriv hvad det er kunstnerisk, I vil dykke ned i - ikke produktionsprocessen, lød det fra Kat Jarby, der fortalte, at juryen forholder sig til kunsten - ikke ansøgerens livsforhold og meritter.
- Hvad er kernen i dit projekt, hvad er dets styrke, og hvad gør det specielt? Og derefter - hvad driver dig, hvorfor mangler vi lige netop din musik, hvad vil du ændre?
På den hvide murstenvæg i Huset i Hasserisgades galleri projekterede hun slides, der trin for trin tog folk med gennem en ansøgnings anatomi og faldgruber.
- Se fremad - ikke tilbage, fokuser på projektet - ikke dig selv og din fortid. Hvor er du henne, når du er færdig med dette projekt - også karrieremæssigt, lød nogle af hovedpointerne, før hun gik i gang med individuel feedback.
Foto: Torben Hansen
Et legat betyder arbejdsro
Spørgsmålene fra deltagerne var konkrete. Hvad hvis samarbejderne, man har i tankerne, alligevel ikke falder på plads? Hvad skal med på CV´et?
Singer-songwriteren Marí fra Aalborg strøg udtrykket 'økonomisk råderum' og erstattede det med 'frihed'.
Jazzmusikeren og komponisten Mads Houe må ikke søge arbejdslegat, da han stadig er studerende ved konservatoriet, men var med for at forberede sig på livet efter studiet, og han må gerne søge projektstøtte.
- Jeg vil gerne etablere mig som orkesterleder, men det er en stor udfordring økonomisk, og der skal laves bæredygtige koncepter, fortalte Mads Houe, der arbejder på at kunne skalere sit projekt Moderne Messe op og ned i mandskab for at kunne nå endnu bredere ud.
Mads Houe (i forgrunden) er fortsat studerende, så han kan ikke søge arbejdslegat, men var med for at ruste sig til tiden efter studiet. Foto: Torben Hansen
En anden deltager var popmusikeren Pernille Dige Weltz, der søgte et arbejdslegat.
- Jeg har brug for arbejdsro til skabelsesprocessen af en EP. Rigtig meget pop fra kvinder er meget feminiseret eller seksualiseret. Jeg vil gerne vise et bredere billede og give unge kvinder en anden slags popmusiker at spejle sig i, og jeg er her i dag for at øve mig i at sætte ord på det, jeg vil, sagde hun.
Arrangør: - Vi skal bryde en ond cirkel
I dag viser kalenderen maj, og der er nu kommet svar til musikerne.
Statens Kunstfond modtog i år 25 ansøgninger fra nordjyske kunstnere til arbejdslegater til musik. Ud af disse har de tildelt legater til tre musikere - altså 12 procent af de nordjyske ansøgerne.
Hverken Marí eller Pernille Dige Weltz har modtaget et arbejdslegat, men for Pernille Dige Weltz har forløbet alligevel været en succes.
- Jeg blev simpelthen så oprigtig glad, da jeg fandt ud, af nogle af dem, som har været med på workshopsene, fik legat, også selvom jeg ikke selv gjorde. Vi har siddet sammen til sent på aftenen og skrevet ansøgninger, så det føltes lidt, som om vi var til eksamen sammen. Den følelse af sammenhold er noget, jeg tager med mig - udover flere redskaber til at søge næste gang, siger hun.
I forgrunden Lukas Bjørn Leer Bysted og Pernille Dige Weltz. Foto: Torben Hansen
Og netop langsigtede ændringer er visionen bag workshopsene, fortæller Lukas Bjørn Leer Bysted, Jazz9tus.
- Min vurdering er, at folk har fået meget ud af sparringen. De har brugt den til generelt at blive bedre til at formidle deres projekter og ambitioner, og jeg ser et stort løft i ansøgningernes kvalitet. Evnen bliver skærpet, når man arbejder intensivt med det, siger han.
Også Søren Kristensen fra Korma er tilfreds - i år er bare starten på en langsigtet indsats.
- På godt jysk kan man konkludere, at det i hvert fald ikke har skadet at lave de workshops. Der er i år 50 procent flere ansøgninger end sidste år og en tredobling af modtagere. Men vi skal op på seks til ti arbejdslegater, før jeg vil konkludere, at vi har gjort en forskel, siger Søren Kristensen, der planlægger at lave mere statistik på det fremadrettet, så de kan sammenligne tallene år til år - også hvad angår ansøgninger til KODA.
Hvad synes du om, at vi har Danmarks laveste tildelingsprocent? I Nordjylland modtager 12 procent af de kunstnere, der søger, et arbejdslegat. I København får hver fjerde musiker tildelt et arbejdslegat - og i Midtjylland hver femte musiker?
- Der er flere forklaringer på det. Juryen er professionelle, der forholder sig til kunstnerisk kvalitet. For mig at se handler det meget om, at vi som musikmiljø er udfordrede på, at der ikke er ret mange professionelle etablerede musikere heroppe, og det påvirker selvfølgelig tildelingsprocenten. Og så starter det en ond cirkel, når de fortrinsvist ret unge musikere, der er her, får en opfattelse af, at det er svært at få arbejdslegater, og afholder sig fra at søge. Det er det, vi arbejder på med workshopsene - at klæde folk til at forstå, hvad de kan få, og hvad det kræver at søge. Det er vigtigt for samfundet, at der også er arbejdende musikere heroppe - på samme vis som der er behov for tandlæger, og om de er lokale eller tilflyttere er lige fint for mig, siger han.
Der blev i år tildelt tre arbejdslegater til nordjyske musikere: Kenneth Dahl Knudsen (40.000 kr.), Ane Østergaard (Band Ane) (70.000 kr.) og Louis Aguirre (40.000 kr.).
Tildelinger af arbejdslegater til nordjyske musikere
I 2022 modtog Statens Kunstfond i alt 25 ansøgninger om et arbejdslegat fra kunstnere med bopæl i Nordjylland ud af i alt 1011 ansøgninger, hvoraf tre nordjyske ansøgere fik et legat.
I 2021 modtog Statens Kunstfond i alt 16 ansøgninger om et arbejdslegat fra kunstnere med bopæl i Nordjylland ud af i alt 1043 ansøgninger, hvoraf en enkelt nordjysk ansøger fik et legat.
I 2020 modtog Statens Kunstfond i alt 20 ansøgninger om et arbejdslegat fra kunstnere med bopæl i Nordjylland ud af i alt 846 ansøgninger, hvoraf tre nordjyske ansøgere fik et legat.
Statens Kunstfond
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.