Staten stikker sparekniven ind: Populært nordjysk orkester ramt
I Midtjylland har de fem og i Syddanmark fire orkestre med fast driftsstøtte fra staten. I Nordjylland er der et, og nu bliver det orkester, der havde håbet på at blive nummer to, kraftigt nedbarberet
En skæv støtte til landets orkestre gør det svært at fastholde musikere i Nordjylland og at tilbyde koncerter og oplevelser med musik i skolen for nordjyske børn og unge, lyder det fra Nordkraft Big Band. Her i koncert med Birthe Kjær og Bobo Moreno ved Tall Ships Races. Foto: Lars Horn
NORDJYLLAND:De har længe forsøgt at overleve fra år til år på midler fra Statens Kunstfond, men nu har Nordkraft Big Band sat sig et større mål - at komme på finansloven.
Der er ikke andet for, mener bigbandet, der nyligt fik skåret en tredjedel af støtten fra Statens Kunstfond i forhold til året før.
Noget, der betyder, at de nu går fra 600.000 til 400.000 kr. i statsstøtte.
- Vi har indtil nu sat vores lid til Statens Kunstfond og havde en god dialog med det forrige udvalg. Men den dialog er forsvundet med det nye udvalg, siger Peter Lund Paulsen, manager og musiker i Nordkraft Big Band.
Han har noteret sig, at der er orkestre i Aarhus og København, som i samme ombæring hver især har fået 50.000 kr. mere end sidste år.
- Det er jo positivt, at de andre stiger i støtte, men det er problematisk, at det igen er Nordjylland, der bliver underprioriteret, siger musikeren, der mener, at den statslige støtte til Nordkraft Big Band bør ligge på seks mio. kr., hvilket er i størrelsesordenen af, hvad andre ensembler, der løfter samme opgaver, får.
Nordkraft Big Band arbejder for at tilbyde nordjyderne et varieret udbud af kultur. Men de bliver konstant underbudt af lignende orkestre fra resten af landet, som kommer med solid støtte fra staten og derfor kan tilbyde billigere koncerter, siger Peter Lund Paulsen (billede). Foto: Claus Søndberg
Foto: Lars Horn
Straffet for kommunal støtte?
Bigbandet troede ellers, at de stod til at stige i støtte, eftersom de sidste år sikrede sig en halv mio. kr. yderligere fra Aalborg Kommune.
- Det var vores tydelige indtryk, at Statens Kunstfond ønskede mere lokal opbakning for at bakke yderligere op. Men det ser nærmest ud til at have haft den modsatte effekt. Det synes vi i den grad er forkert, særligt eftersom at flere af dem, der får støtte fra Statens Kunstfond, ikke har nogen kommunal medfinansiering og ikke søger fonde i samme grad som os, siger Peter Lund Paulsen, der påpeger, at bigbandet i dag udfører de opgaver, som et basisensemble skal, hvilket blandt andet rummer skolekoncerter og talentpleje.
- I bund og grund handler det om, at nordjyder skal have samme adgang til et differentieret kulturliv som andre steder i landet, siger Peter Lund Paulsen, der peger på, at den manglende støtte betyder problemer med at indgå aftaler med internationale stjerner, og at de må afslå samarbejder.
Derudover er det ifølge ham svært at fastholde musikere i Nordjylland, hvilket går ud over regionens kulturskoler, og så frygter de, at fonde med tiden står af, når det, de giver, med årene mere og mere ligner driftsstøtte.
Statens Kunstfond: Mange vil sige, at de har fået meget
I Statens Kunstfond ærgrer man sig over bigbandets oplevelse af at blive straffet for at rejse kommunal støtte, siger Rikke Øxner, leder af projektstøtteudvalget for musik.
Ifølge hende forholder det sig nemlig ikke sådan – tværtimod er Kunstfonden glade for, at nogen løfter med.
- Vi tænker aldrig, at hvis nogen får i forvejen, så skal de nok klare sig - tværtimod. Det gør jo, at de penge, vi giver, rækker endnu længere. Men vi oplever, at støttebehovet stiger, og vi er ude i benhård prioritering, siger Rikke Øxner, der på blot et år har oplevet ansøgninger fra orkestre stige markant.
Sidste år blev der søgt for 34 millioner kr. I år lød det samlede ansøgningsbeløb på i alt 41 millioner kr.
Rikke Øxner, leder af Statens Kunstfonds Støtteudvalg for Musik. Foto: Thomas Rahbek
Hun ser også gerne, at der var flere penge til de områder i landet, hvor der traditionelt har været lavere tilskud end fx hovedstaden. Men når det kommer til støtten til Nordkraft Big Band er det svært at tale om det som en voldsom beskæring, mener hun.
- Nordkraft Big Band skal jo søge årligt ud fra den status, de har som orkester, og beløbet på 600.000 kroner sidste år var exceptionelt højt. De 400.000 kroner, de får i år, er stadig et af de højeste tilsagn, vi giver inden for den pulje, de kan søge i, og det er det dobbelte af, hvad de fik i 2019, og mange andre vil sige, at de har fået meget. Men det er selvfølgelig ikke nok, når man er ambitiøs, og det er de, siger hun.
Eneste region med kun ét orkester med fast støtte
Kravet om, at Nordkraft Big Band årligt skal søge støtte fra Statens Kunstfond, efterlader Nordjylland som den eneste region i landet med kun ét orkester med fast støtte fra staten, nemlig Aalborg Symfoniorkester. Men symfoniorkestret er - udover at være det eneste nordjyske orkester med fast driftsstøtte - også dét symfoniorkester i landet, der modtager mindst støtte fra staten.
Til sammenligning har Midtjylland fem orkestre og Syddanmark fire orkestre, der får fast driftsstøtte fra staten.
- Det er jo vanvittigt. Der er et eller andet helt galt i den fordeling af midler til orkesterområdet, siger Peter Lund Paulsen, der gerne ser, at Nordkraft Big Band officielt bliver gjort til basisensemble.
Nordkraft Big Band består af 17 professionelle musikere med national og international erfaring. Her sammen med komponisten og dirigenten Nikolaj Bentzon. Arkivfoto: Michael Koch
Afviser regionale hensyn
I Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik kan Rikke Øxner ikke vurdere på Nordkraft Big Bands muligheder for at blive et basisensemble - der er det nye udvalg ikke kommet til endnu.
- Generelt må man sige, at det er et nåleøje at komme igennem. Vi er transparente omkring kriterierne, når det sker, siger Rikke Øxner, der dog afviser, at regionale hensyn kan afgøre beslutningen.
- Vi må ikke fordele alene ud fra parametre som f.eks. køn, etnicitet og regional placering - den kunstneriske kvalitet skal altid være vores førsteprioritet, siger udvalgslederen, der peger på, at der er andre redskaber til at sikre en lige strukturel fordeling af adgangen til musik, fx gennem projektmidler og musikskoler.
Giver det ikke mening at bakke massivt op om den aktør, der allerede løser mange af de opgaver, fx med at fastholde musikere og samarbejde med et stort antal skoler og musikskoler?
- Der er flere veje til at løfte her end kun gennem et basisensemble. Nordkraft Big Band har været gode til at løfte skoler i nogle af de kommuner, hvor der har været behov for at løfte, men vi har stadig kun de penge, vi har, og det kunstneriske har altid forrang, siger hun.
- Staten har indtil nu ikke været logisk i sin måde at fordele driftsmidler til kultur på, siger Jes Lunde, kulturrådmand i Aalborg, der er klar til at presse på for en bred reform. Foto: Henrik Bo
Rådmand: En meningsløs fordeling
På rådhuset i Aalborg gør kulturrådmand Jes Lunde (R) sig mange af de samme overvejelser som Peter Lund Paulsen.
- Fordelingen af driftsstøtten til kultur er meningsløs, der er ingen logik i fordelingen af driftsstøtte, siger Jes Lunde (R), kulturrådmand i Aalborg, der sammen med de øvrige 6-byer (de seks største bykommuner i Danmark) er på vej med et fælles brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
- Vi har haft problematikken oppe overfor den tidligere kulturminister flere gange, uden at der er sket noget. Men med den måde, kultur er skrevet ind i regeringsgrundlaget på, har vi forventning om en ændring, siger Jes Lunde, der finder det oplagt, at uddeling af statsstøtte til kultur fremadrettet i højere grad sker med skelen til, om kommunerne selv bakker op.
Folketingsmedlem: Nu indkalder vi til møde
Også på Christiansborg er der opmærksomhed på orkesterstøtten, fortæller Bjarne Laustsen (S), der er en del af regeringens kulturudvalg.
Han fortæller, at bigbandet indenfor den nærmeste fremtid vil blive inviteret til et møde.
Det er jo Statens Kunstfond, der fordeler midler til orkestre, I kan vel ikke blande jer i deres fordeling?
- Der er nogle procedurer her, vi er nødt til at se på. Vi behøver ikke have de samme tilbud i hver landsdel, men der kan ikke være så store regionale forskelle, som der er i dag på orkesterområdet, her er noget, der skal ændres, siger Bjarne Laustsen.
Mere om de danske basisensembler
- Danmark har en række basisensembler, der har været en fast del af det danske musikliv lige så længe som landsdelsorkestrene. Ensemblerne er en vigtig partner for de danske komponister og står for hovedparten af bestillinger og uropførelser af ny dansk kompositionsmusik. Målet med ensemblerne er at gøre musik af høj kunstnerisk kvalitet tilgængelig i hele landet og skabe levende musikmiljøer.
- Det sker gennem koncertvirksomhed samt formidling og publikumsudvikling - der ligger blandt andet en stor opgave i at styrke musikudøvelsen blandt børn og unge samt talentudvikling.
- De er hovedsageligt finansieret af midlertidige bevillinger fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der tildeler dem fire år af gangen.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.