Mors

Kulturmøde-gæster fra 72 kommuner

En moden, veluddannet kvinde, der kom langvejs fra. Det er den typiske deltager på årets Kulturmøde Mors

Atypiske deltagere i Kulturmødet 2017, hvor de midaldrende og ældre var i overtal ifølge en spørgeskemaundersøgelse - der dog kun omfattede deltagere, som er 15 år eller ældre. Arkivfoto: Diana Holm
Atypiske deltagere i Kulturmødet 2017, hvor de midaldrende og ældre var i overtal ifølge en spørgeskemaundersøgelse - der dog kun omfattede deltagere, som er 15 år eller ældre. Arkivfoto: Diana Holm Foto: Diana Holm

Opdateret kl. 18:14

MORS: Hun er en moden kvinde. Eller måske mere præcist, men mindre høfligt: En ældre kvinde. Men hun er veluddannet, og så rejste hun temmelig langt for at komme til Kulturmøde på Mors.

Omtrent sådan så den typiske kulturmødedeltager ud, ifølge den spørgeskemaundersøgelse, som blev lavet i forbindelse med den femte udgave af Kulturmødet. Tallene er nu bearbejdet og vil indgå i en evaluering, som er på børne- og kulturudvalgets dagsorden onsdag.

Borgere fra i alt 72 af landets 98 kommuner deltog i undersøgelsen. Og dermed må et af hovedmålene for Kulturmødet - at være en landsdækkende begivenhed - siges at være nået, konstaterer Niels Otto Degn, chefkonsulent i Morsø Kommune.

Ikke overraskende var der dog stadig mange morsingboer på Kulturmødet. Hver fjerde kom fra hjemkommunen. Men derefter var København, Aarhus og Aalborg de bedst repræsenterede kommuner, og først på femte- og sjettepladsen dukker nabokommunerne Thisted og Skive op.

Og kvinderne er altså i overtal. Det gælder både blandt kunstnere, udstillere, arrangører, paneldeltagere og almindelige gæster. Kun blandt moderatorerne - altså lederne af Kulturmødets debatarrangementer - var der flere mænd end kvinder. I alt var 63 pct. af deltagerne kvinder.

60 pct. var 51 år eller ældre, og 76 pct. havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden