Musik

Kulturpris: Fra hobby til levevej

Sidste års modtager af kulturprisen Tone er glad for den frihed, det har givet hende

Sidste år modtog Tone prisen og de 100.000 kroner, som har hjulpet hendes karriere yderligere på vej. 	Arkivfoto: Henrik Bo
Sidste år modtog Tone prisen og de 100.000 kroner, som har hjulpet hendes karriere yderligere på vej. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND: Sidste efterår fik musikeren Tone Den Nordjyske Kulturpris og den dertilhørende check på 100.000 kroner. Udover et par gode julegaver til forældrene blev pengene brugt på instrumenter og indspilning af en plade, som udkommer til marts.

Tone, eller Sofie Nielsen som hun også hedder, fortæller, at prisen har haft stor indflydelse på hendes karriere, selvom det ikke kun kan måles i kroner og ører.
- Uden kulturprisen ville jeg måske stadig have et album på vej, men det ville ikke være på samme måde. Prisen gav mig muligheden for at dedikere mig fuldt ud til musikken, siger hun.

Fortsætter i samme spor

Den økonomiske sikkerhed hun fik gjorde, at musikken kunne gå fra at være en hobby til en fuldtidsbeskæftigelse.

Kulturprisen er ikke bare en håndsrækning i form af en stor pose penge, det er også en anerkendelse af et talent, og det gav Sofie Nielsen blod på tanden.
Jeg følte ikke, at jeg skulle leve op til noget, for de gav jo prisen til mig for det, som jeg allerede havde gang i, men jeg ville da bevise, at den ikke var givet forgæves, siger hun.

Åbnet døre

Kulturprisen har åbnet nogle døre og skabt nogle kontakter, som har været gavnende i året, der er gået, men mest af alt har det fjernet en masse begrænsninger, som man oplever som musiker, der prøver at slå igennem.

- Jeg tør eksperimentere mere, og jeg muligheden for det, siger Sofie Nielsen og fortæller en en loop station, som hun har købt. Hun kunne måske have klaret det via computeren, men den slags nødløsninger blev hun fri for, da hun fik overrakt prisen sidste år.
Den Nordjyske Kulturpris gives til en markant nordjysk kulturpersonlighed, og det kan være alt fra et ungt, musikalsk talent som Tone til en billedhugger med en lang karriere bag sig.

Pengene rækker langt - måske

Derfor er det heller ikke helt nemt for Sofie Nielsen at komme med et godt råd til den kommende prismodtager, for det kommer an på, hvem det bliver.

- Et lidt kedeligt råd er selvfølgelig ikke at brænde pengene af på én gang, men hvis det er det bedste for modtageren, så er det sådan, det er, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden