Læge overså kræft
Speciallæge i Brønderslev har to gange tidligere mødt kritik
Opdateret kl. 13:22
BRØNDERSLEV: Da en øre-næse-halslæge i Brønderslev 14. juli blev sat under skærpet tilsyn, var det ikke første gang, lægen mødte kritik. Det viser dokumenter, som NORDJYSKE har fået indsigt i.
To gange har lægen, der ejer klinikken i Brønderslev, fået kritik i sager, hvor patienter viste sig at have kræft. I en sag fra foråret 2014 har Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiseret lægen for "utilstrækkelig undersøgelse af patient med kræft i tungen".
I en sag fra august 2014 kritiseres lægen for ikke at sikre tilstrækkelig hurtig udredning af en patient med symptomer på kræft.
Det er langt fra almindeligt, at en speciallæge inden for kortere tid både får kritik i to sager og får en tilsynssag på grund af faglige problemer. Det fortæller Jan Greve, overlæge og sektionsleder for tilsyn og rådgivning i Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Det er usædvanligt. Især når det kun er 59 ud af vore mange tusinde sundhedspersoner, der er under skærpet tilsyn, siger han, og tilføjer, at alvoren understreges af, at der er begået fejl i to tilfælde med kræft.
- Øre-næse-halslæger skal kunne håndtere patienter med symptomer på kræft i det område, siger han.
Lægens virke kom i fokus i onsdagens NORDJYSKE, hvor vi beskrev, hvordan en tre-årig dreng er blevet hjerneskadet efter et simpelt indgreb på lægens klinik i Brønderslev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.