Danske medier: Vores publicistiske indhold blokeres, nedprioriteres og censureres af tech
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
For snart fire år siden etablerede de danske medier en kollektiv forvaltningsorganisation, DPCMO, som skulle forvalte de nye rettigheder, Folketinget gav medierne over for techgiganterne. Rettigheder, som skulle gøre det muligt for presseudgiverne selv at bestemme, hvem der må bruge vores indhold, hvordan og til hvilken betaling.
Vi troede dengang, at reglerne havde potentialet til at varsle en ny tid, hvor vi kunne styrke den offentlige samtale. Hvor tech tog ansvar. Og hvor vores indhold ikke blev censureret efter andres værdier og holdninger.
Der er sket meget siden. Og desværre ikke til det bedre. Vores publicistiske indhold blokeres, nedprioriteres og censureres af tech. AI-modeller træner på vores indhold uden vores samtykke. AI-løsninger lanceres med det formål at beholde brugerne/borgerne i techs univers. AI-løsninger, som desværre også hallucinerer, er biased og direkte kan manipulere og misinformere danske børn, unge og ældre.
Som professionelle medievirksomheder skal vi naturligvis bruge teknologien klogt til gavn for danskerne. Vi skal være innovative og skabe nyt kvalitetsindhold og formater, der er relevante for danskerne. Det er kernen i vores aktiviteter. At skabe og fortælle historier. At oplyse og udfordre. Vi er ikke fejlfri, men vi tager vores opgave alvorligt. Vi tager danskerne alvorligt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.