Naturen er storslået, mangfoldig og vild - og helt særegen. 

Værdien af dette blev understreget af udnævnelsen til Danmarks første nationalpark i sommeren 2007, et foregangseksempel i naturens bevarelse og videreførelse til fremtiden. Sytten år er gået med en imponerende nationalpark og kultur omkring denne, men naturen og kulturen i Thy er tidløst værdifuld og for evigt formet af naturens kræfter.

Nu forsøger kræfter udefra at destruere netop Thy og vores natur. Skillevejen, vi står ved, er valget mellem de tidløse værdier i naturens og menneskers levesteder - både gennem generationer og grundlaget for nye tilflyttere - og på den anden side snævre, industrielle interesser. 

Nære værdier eller fjerne penge. Natur og mennesker eller vind- og solindustri.

Det politiske landskab præges af turbulens, men en tydelig hensigtserklæring om det nødvendige, store sats på den grønne treparts udmøntning. Så meget, at det åbenbart kræver endnu en minister i en rekordstor fjern flok. Den nye minister skal efter sigende “kun” stå for udmøntningen af den grønne trepart, herunder tilskynde lokale, grønne treparter. Netop lokal indflydelse er en efterspurgt og omgået faktor i den grønne udrulning, hvis man tilbeder vind- og solindustri som grøn.

Landskabet i Thy præges af vind og vejr, af landbrug og fjord, af mennesker og natur. Men efterhånden i stigende grad af fjerne opstilleres vejrafhængige industri. Enorme industrielle vindturbiners himmelflugt påtvinger sig påtrængende opmærksomheden - og arealet.

Arealet er ikke ledigt land, men naturområder, skove og boliger inklusiv private erhvervsdrivende, som må tilranes i den grønne aflysning af privat ejendomsret. Hvis Thy havde en minister for den grønne trepart, ville denne standse alle vind- og solprojekter i den natur, som er et vigtigt fundament i den grønne trepart. Når først naturen er bundet til gold vindindustri og solcelledystopi, kan den ikke anvendes til biodiversitet og lavbundsområder. Thy kunne blive foregangskommune på den grønne trepart, med de fantastiske områder vi har mellem hav og fjord, fjordnære marker, sammenhængende natur og nationalparken. Vi kunne blive grønt udstillingsvindue med signaturprojekter i en størrelse, der batter. Kommunen kunne oprette sin lokale “minister”, som det efterspørges, i et kommunalt udvalg for grøn trepart.

Ingen borgerindragelse

Men i Thy er der - som alle steder med vejrafhængig energiindustri med særstatus og projekter i kø - ingen borgerinddragelse. Testcenterskandalen i Østerild er det grelleste eksempel på grøn undertrykkelse af mennesker og natur. Her står 100 boliger til ekspropriation, hvis aftalekredsen bag testcenterudvidelsen vitterligt vedholder planerne. Et lokalsamfund reduceres med truede skoler, fritidsliv, købmand og kultur. Samtidig jævnes fredet natur bogstaveligt talt med jorden, og mange hundrede hektar skov fjernes. Vel at mærke i et naturområde, der ikke findes lige, og hvor mange truede arter har sine levesteder.

Selvfølgelig er der folkelig og foreningsorganiseret modstand. Selvfølgelig er der modstand fra Danmarks Naturfredningsforening Thy. Ligesom andre steder i Thy, hvor mennesker og natur er truet, og Foreningen Thys Natur kæmper den samme kamp.

Løfter om natur og et triveligt Danmark at give videre til de næste generationer klinger hult, når hverken natur eller mennesker har værdi i den giftiggrønne udrensning. Tværtimod foreslår minister for (vind)energi og minister for (mod?) landdistrikter at øge den kommunale ulighed, at reducere finansieringen af velfærd i kommunerne, ved at fjerne 200 mio fra bloktilskuddet og flytte pengene til en bestikkelseslignende pulje til stræberisk grønne kommuner. Mens pengene selvfølgelig flyder opad til opstillere og virksomheder langt væk. En stakket investering, når kommunernes grundlag for bosætning og bæredygtig økonomi ligger i netop levesteder for mennesker og nære, nærende erhverv.

Vi har brug for lokal indflydelse og at basere beslutninger på vores stedbundne værdier. Thy er en unik egn og et unikt varemærke. Især på grund af naturen - Nationalpark Thy og Cold Hawaii, der har plads i international omtale og i lokal tilflytning. Bemærkelsesværdigt er den lokale ildhu med øje for lokale balancer og interesser.

Tænk hvis kommunalpolitik og Christiansborg havde øje for dét. Tænk hvis vi fik lov at udvikle vores egn uden den konstante og voksende trussel fra industrielle anlæg til fjerne finansmænds gavn og lokal ødelæggelse. Tænk hvis en lokal reelt grøn trepart fik mandat til netop dét.

Så ville første tiltag nok være at sikre vores særegne natur. Planerne til den naturlige udvidelse af Nationalpark Thy har længe ligget klar, men bremses af politisk fnidder i skyggen af særinteresser og vindindustri. Naturen er her, uanset om den har nationalpark-mærkat eller ej. Den grønne trepart sender nu signalet om, at natur og biodiversitet, vores klima- og naturkrise, betyder mere end vind- og solprojekter. Intet sted har større potentiale for at udføre dette i praksis end Thy. 

Alligevel står de industrielle projekter i kø. Udvidelsen af Nationalparken fra Hanstholm til Bulbjerg er ligetil og ville sikre et af Danmarks største sammenhængende naturområder og biodiversitet hele vejen på langs af Thy. Dét ville være grønt og fremsynet. Vi står ved en giftiggrøn skillevej – lad os vælge vejen mod natur og lokalt liv.