EMNER

Laigaard melder definitivt fra

Ønsker ikke at deltage i valgmøde på Fisketorvet

Peter Laigaard ønsker ikke at deltage i torsdagens valg-debat ved Open By Night i Frederikshavn. Arkivfoto
Peter Laigaard ønsker ikke at deltage i torsdagens valg-debat ved Open By Night i Frederikshavn. Arkivfoto Peter Broen

Opdateret 29. oktober 2013 kl. 10:54

FREDERIKSHAVN: Det er nu definitivt, at Liberal Alliance IKKE deltager i det valgmøde, som handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK afvikler 31. oktober på Fisketorvet i Frederikshavn.

Det fortæller partiets spidskandidat, Peter Laigaard, i et åbent brev.

- Mit parti går til valg på mottoet ”Et ærlig valg” og jeg mener vi vil miste betydelig troværdighed, hvis vi deltager i et arrangement, hvor præmisserne for deltagelse og ikke mindst perspektivere er meget skræmmende.

Baggrunden for afbuddet er, at FREDERIK i første omgang afkrævede partierne 5.000 kroner for deltagelse. Pengene skulle gå til udgifter til en storskærm.

Sidenhen er det dog blevet gratis at deltage - men partierne kan dog stadigvæk købe reklameplads på den omdiskuterede storskærm. Og det vil Peter Laigaard ikke bakke op om.

- Med deltagelse i jeres arrangement legitimerer i, at man som arrangør kan opkræve betaling til dækning af omkostninger, skriver Peter Laigaard og fortsætter:

- Det hverken kan eller skal politiske partier gøre efter vores mening.

Trods reaktionen fra Peter Laigaard afvikles valg-debatten dog som planlagt.

Udover Liberal Alliance har Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne meldt fra. Fem partier (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, Forenede Demokrater og Venstre) ønsker at deltage, mens tre endnu ikke har givet svar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden