Ovenstående udsagn stod at læse i kommentarsporet under en af artiklerne om en sag om uønsket seksuel opmærksomhed i Region Nordjylland, som vi her på Nordjyske har sat massivt fokus på i denne uge.

Sagen tager afsæt i en konkret hændelse til en julefrokost i Den Præhospitale Virksomhed i regionen, hvor en nyansat mellemleder blev krænket på dansegulvet, da hendes direktør fastholdt hende og slikkede hende på halsen. Kvinden klagede, og direktøren fik en advarsel, men alligevel er det hende, der 13 måneder senere bliver opsagt, efter at have været sygemeldt i en længere periode.

En sag, der ifølge nogle nordjyder er så lille, at Nordjyske ikke burde beskæftige sig med den.

Men der er - mindst - tre grunde til, at vi ikke bare kan, men også bør, skrive om sagen.

For det første har vi i Danmark en lovsikret ret til at gå på arbejde (og gå til fest med kolleger) uden at blive krænket seksuelt. Arbejdsmiljøloven indbefatter kvinder så vel som mænd i alle aldre. Det står derfor ikke til diskussion, at kvinden har loven på sin side. At hun blev krænket af sin chef, og at der derfor også indgår en skæv magtrelation, er en skærpende omstændighed.

For det andet har man ikke læst meget mere end overskriften, hvis man forsimpler vores dækning af sagen til at handle om en direktør, der har krænket en mellemleder.

Nordjyskes dækning viser, at der øverst i Den Præhospitale Virksomhed blev taget beslutninger i sagen, som set udefra er ude af trit med virkeligheden anno 2024, og sagen bør få alle alarmklokker til at ringe i forhold til, hvordan man håndterer sager om grænseoverskridende adfærd.

Det var i flere tilfælde den forulempede part, som måtte vige pladsen - fx i et udvalg og sågar også i kantinen. Og det var den forulempede part, der blev så presset, at hun måtte melde sig syg, og ikke følte sig tryg ved at kunne fortælle åbent om sin sag.

I sidste ende betalte hun med sit job, da hun i februar blev opsagt. 

For det tredje har Nordjyske dokumenteret, at sagen ikke er enestående. Syv andre medarbejdere oplevede sidste år uønsket seksuel opmærksomhed, mens de var på arbejde i Den Præhospitale Virksomhed. Seks af dem oplevede det fra chefer, underordnede eller kolleger.

Region Nordjylland hjemtog i 2022 ambulancedriften, og det betød, at Den Præhospitale Virksomhed blev ansvarlig for arbejdsmiljøet for alle ansatte i ambulancetjenesten. Når man skal evaluere, om den beslutning har været en succes, er det væsentligt at se på, hvordan medarbejderne nederst i hierarkiet oplever skiftet fra at være ansat hos en privat operatør til nu at være ansat i det offentlige. 

Derfor fortsætter vi den kommende tid med at skrive om arbejdsmiljøet i Den Præhospitale Virksomhed. Noget tyder på, at arbejdsmiljøet er så dårligt, at det potentielt risikerer at få konsekvenser for helt almindelige nordjyder, fordi der ikke er personale til at bemande ambulancerne.

Vi håber, at vi i de kommende artikler kan få flere nuancer med, men her er vi afhængige af, at ansvarlige i Region Nordjylland vil svare på vores spørgsmål.

Indtil nu er det blevet afvist af såvel den direkte berørte direktør, Martin Rostgaard-Knudsen, og af den øverste direktør på området, Peter Larsen. Ikke engang på skrift har de ønsket at svare på spørgsmål, hverken i den konkrete sag eller om, hvordan man i Den Præhospitale Virksomhed generelt håndterer sager om krænkelser eller grænseoverskridende adfærd.