Nordjyske mener: Både med datidens og nutidens briller på blev Gravenshoved-børnene svigtet

Heller ikke i 1980'ernes Danmark var det okay at begå voldelige, seksuelle eller psykiske overgreb mod børn og unge, lige meget hvor besværlige og adfærdsvanskelige de var

Lederportræt af Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke. Aalborg 27 oktober 2022 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Lederportræt af Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke. Aalborg 27 oktober 2022 Foto: Lars Pauli

EN ANDEN TID?: I 1970'erne og 1980'erne sendte Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt besværlige og adfærdsvanskelige børn fra Nordjylland ned til Gravenshoved Kostskole i Sønderjylland. Her skulle de unge få en retning i livet og struktur på hverdagen. Men en del af dem kom hjem med ar på sjælen.

Historien om de anbragte fra Gravenshoved lå længe begravet i fortiden, men i efteråret 2021 stod elever fra Gravenshoved frem, blandt andet hos Nordjyske, og fortalte om den behandling, de fik på skolen. Beretningerne går på ydmygelser, vold og i enkelte tilfælde seksuelle overgreb begået af nogle af de ansatte på stedet. Voksne, der var ansat til at hjælpe eleverne.

Fortællingerne har efterladt de ansvarlige - ikke mindst Aalborg Kommune, som stod for anbringelserne og som på intet tidspunkt satte spørgsmålstegn ved kvaliteten af indsatsen på Gravenshoved Kostskole - med noget af en hovedpine, både juridisk og moralsk. Kan den nuværende top i Aalborg Kommune være ansvarlig for svigt begået for over 40 år siden? Og hvordan kan man overhovedet få vished for, hvad der skete dengang, og hvem der vidste eller burde have vidst det?

Især dokumentationen af så gamle sager kan være et problem, fordi langt de fleste af de daværende ansatte på Gravenshoved Kostskole og de ansvarlige for anbringelserne i Aalborg Kommune er døde, og de kan derfor hverken be- eller afkræfte de anbragtes fortællinger. Dertil kommer den svære øvelse i at sætte over 40 år gamle begivenheder ind i den kontekst, de dengang foregik i. "Tiden var en anden" er det evige omkvæd, når sager eller overgreb fra fortiden - også den relativt nære af slagsen - bliver taget op.

Her føjer Nordjyskes nye reportager vigtige pointer til Gravenshoved-sagen. Hører man Nordjyskes podcast De Tabte Børns Paradis og læser artiklerne, som vi i denne uge har bragt, er der faktisk klare svar at hente:  

Nej, der var ikke en moralsk habitus eller love i Danmark for 40 år siden, der gjorde det okay at sende vanskelige børn og unge i armene på institutioner, der begik psykiske og fysiske overgreb. Hvis man skulle være i tvivl, kan man læse interviewet med Anette Thorn, som arbejdede i Aalborg Kommunes PPR-afdeling dengang og hørte, at en kollega sagde fra over for metoder brugt på Gravenshoved Kostskole. Også Aalborg Kommunes tidligere borgmester Henning G. Jensen er overbevist om, at nogen i kommunen må have skjult info fra den politiske top i kommunen - for havde de vidst det, var der blevet grebet ind. Naturligvis.

Og nej, der er ingen grund til at tvivle på, at beretningerne fra de tidligere anbragte skulle være rigtige, selvom de håndfaste beviser er forsvundet, og sagerne juridisk er faldet for forældelsesfristen. Maria Rytter, som stod bag en rapport om børnehjemmet Godhavn og de overgreb, en række drenge dér blev udsat for, siger det klart: Der er ingen grund til at tro, at de anbragte børn og unge fra Gravenshoved Kostskole skulle finde på eller lægge til, når de fortæller. Snarere tværtimod, viser hendes arbejde. 

Så lad det være slået fast: Både med nutidens og datidens øjne var det, der foregik på Gravenshoved Kostskole, overgreb og samtidig et monumentalt svigt, begået af de voksne, hvis job det var at passe på eleverne. 

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.