Kunst

Manden med spanden

Mogens Otto Nielsen er konceptkunstner. Og en morgen, da gedens vandspand var bundfrossen, fik han en god idé. Da skabte han sine berømte isskulpturer

En stille eftertænksom stund. Og der skal tænkes, for en stor del af oplevelsen ved Mogens Otto Nielsens værker foregår ikke med øjnene. Det foregår lige så meget mellem ørerne.
En stille eftertænksom stund. Og der skal tænkes, for en stor del af oplevelsen ved Mogens Otto Nielsens værker foregår ikke med øjnene. Det foregår lige så meget mellem ørerne.

Mogens Otto Nielsen er månedens kunstner her i NORDJYSKE. Han er naturligvis umulig at komme uden om i den forbindelse. For på en gang er Mogens Otto ubestridt landsdelens mest kendte kunstner. Men han er også en af de mest ukendte. Ukendt af almindelige mennesker. Kendt af kendere. Og derfor er han da også på Finansloven - på livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond - på nu 10. år. Problemet med ham er, at han ikke laver kunst, man kan stoppe ned i de sædvanlige kasser. Altså de kasser, som publikum har let ved at forstå. De kasser man kan tømme og hænge op på væggene, fordi de er dekorative. Når han skaber, laver han værker, man skal tænke over. Men han laver også værker af det stik modsatte. Laver værker af ting, der ligger og flyder umiddelbart foran næsen på ham. HANS ISSKULPTURER fra 70'erne er et godt eksempel: En morgen skulle han tømme gedens vandspand. Den var frossen til i løbet af natten, så da han tømmer den, kommer der en gigantisk isterning ud med lidt halmstrå, der er frosset inde. Der kunne den historie være stoppet. Men ikke for Mogens Otto Nielsen. Han så skønheden i det værk, som naturen havde lavet helt af sig selv. Tilbage var blot at udvikle isen til et fuldendt, kunstnerisk værk. Og her nærmer vi os et andet af Mogens Otto Nielsens mottoer: "At gøre tingene så enkelt som man trækker vejret". Det er ikke blot et motto, men også titlen på såvel en film om kunstneren lavet af Louis Thonsgaard som en kunstudstilling. Selvfølgelig stod det ikke skrevet noget sted, at Mogens Otto skulle være kunstner. Han kom til verden i Skelby på det allersydligste Falster, og her havde han sin rolige og lykkelige barndom. Det var på et besøg tilbage til barndommen og barndommens by, at han fandt det værk, der nu ender som månedens kunstværk her i avisen. Mogens Otto Nielsen opsøger sin barndomsby. Eller rettere: Barndomslandsby. Han går rundt i byen og kommer til barndomshjemmet. Og her ser han en havelåge. HAVELÅGEN ER motivet. Mogens Otto Nielsens far var blikkeslager. Da kunstneren var fire-fem år gammel, lavede faren havelågen. Og han jo var blikkenslager, så det var naturligt for ham at svejse i havelåge i blik. I blikrør og andet materiale fra blikkenslagerens værktøjskasse. Lågen står der endnu. Og den blev fotograferet. Siden er billedet manipuleret. Og de stregkoder - eller QR-koder som det vistnok hedder på nudansk - som man ser på billedet, kan man bruge. Hvis man fotograferer dem med en smartphone, bliver man ledt hen på forskellige hjemmeside. Og den største og tydeligste barcode leder hen til Mogens Ottos egen hjemmeside. - Som ung boede jeg i Nakskov. Det var en ganske lille by. Jeg har altid villet være kunstner og arbejde med billeder, men det kunne man ikke i Nakskov, fortæller Mogens Otto Nielsen. - MEN JEG TOG REALEN MED. En dag kom min mor og fortalte, at hun havde fundet en lærerplads til mig hos Martin Ovesens manufakturhandel. Han var Nakskovs svar på Mads Skjern. En dag var jeg sammen med gardinmanden ovre for at hænge gardiner op i et nystartet reklamebureau. Jeg spurgte, om de kunne bruge en tegneelev. Det kunne de, men de ville gerne se nogle tegninger først. Så i frokostpausen cyklende jeg hjem og hentede mine tegninger. Jeg blev ansat. Jeg var skide lykkelig. Nu kunne jeg sidde og tegne, fortæller Mogens Otto Nielsen. Og så spoler vi erindringsbåndet et par år frem: - Pludselig boede jeg så sammen med nogle andre mennesker i et lille hus i Klostergade i Nakskov. Det blev til Galleri Gertie. Vi boede oven på, og så udstillede vi neden under. Her viste vi malerier og grafik. Vi spillede musik og viste film, siger han. DET VAR DA OGSÅ HER, på galleriet, at han mødte Jytte Cramer i 1964. De har holdt sammen lige siden. Dengang i 60'erne blev Mogens Otto Nielsen også uddannet børnehaveklasselærer, og i 1970 drog han og Jytte til Nordjylland. - Det skyldtes, at Jytte gerne ville arbejde med autistiske børn. Det kunne man kun to steder i landet. I Bagsværd og i Vodskov. Og Jytte havde ikke lyst til at bo i København. Hun ville bo på landet, fortæller han. Siden 1975 har parret boet på den nedlagte skole i Ravnstrup mellem Hjallerup og Tylstrup. Mogens Otto Nielsen var i mange år deltidsansat som børnehaveklasselærer og arbejdede på deltid med kunsten fra hjemmet. Siden 1990 har han dog været kunstner på fuld tid. - Vi holdt geder. Blandt andet fordi vi gerne ville give vores datter gedemælk, da hun var helt lille. Og jeg malkede gederne. En morgen var vandspanden frossen, siger Mogens Otto Nielsen. Det var her, den frosne isterning blev slået ud af spanden. Det var her, han så halmstråene i isen. Og det var her, at han så skønheden i den lille detalje med den indefrosne halm. Det var også her, isskulpturerne blev skabt. OG DERMED VAR det også her, at Mogens Otto Nielsen fik sit gennembrud. Eller et af dem. Ikke et folkeligt gennembrud. Det har han nok stadig til gode. Men et gennembrud hos folk med forstand på det avantgarde. Her var nemlig en mand, der kunne tænke helt anderledes. Som kunne se kunsten på helt nye måder. Det er så ikke et kunstnerisk udtryk, der har kastet millioner af kroner af sig. Det er svært at sælge Mogens Otto Nielsens værker på et kommercielt marked. Derfor er det også en stor lettelse for ham, at han i 2003 kom på den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Det sikrer ham mælk til kaffen. Men det er også en gigantisk anerkendelse af hans værk. Derfor kan det da også godt ske, at selv om Mogens Otto Nielsen ikke er verdensberømt kunstner i dagens Danmark, så er han alligevel en af dem, man stadig vil tale om om 100 år. Fordi hans værker har flyttet grænser gennem de snart 50 år, han har været aktiv kunstner. Fordi han er en af landet fineste eksponenter for, at man ikke behøver gøre, som man plejer. Men også fordi hans værker er en lang perlerække af overraskende og også ofte humoristiske måder at anskue kunsten på. MOGENS OTTO Nielsen har lavet kunst for myrer. Han har brugt en snurretop til at tegne med. I det hele taget har det tilfældige spillet en stor rolle i hans værk. Vil man finde ham på nettet, sker det på adressen atmospherecontrolled.dk Og skiltet Atmosphere Controlled går da også igen i mange af hans værker. Det kommer fra en lille lap papir, der faldt ud af en frugtkasse for mange år siden. For at sikre holdbarheden af frugt, pakkes det i en atmosfære af kontrolleret - altså klinisk ren - luft. Og da den lap papir faldt ud af kassen, havde Mogens Otto Nielsen fundet en overskrift for sit livsværk. Lige nu kan hans værker ses i Art North i Sæby, lige som han også er en del af udstillingen "Artist + Book" på Kunsthal Nord i Aalborg. Og han kan ses på dit køleskab, hvis du tager værket ud og hænger det op med et par magneter. Du kan også købe månedens kunstværk i et signeret og nummeret eksemplar trykt på ekstrafint papir. Bare brug annoncen side 6 i dette tillæg. Mogens i hvert årti Mogens Otto Nielsen er født i 1945, og han har haft stor indflydelse på dansk kunstliv. Vi har bedt ham om at liste de vigtigste begiveneheder op for hans seks årtier i dansk kunst.? Vigtigste begivenhed i 60'erne: er medstifter af Galleri Gerti i Nakskov. Det er et lille hus i Nakskov, hvor Mogens Otto og hans kunstneriske venner boede på førstesalen, mens stueetagen var galleri med meget mere. Det var vel nærmest en slags kulturhus i Nakskov, inden begrebet kulturhus overhovedet var opfundet. Vigtigste begivenhed i 70'erne: Isskulpturer. En malkespand med frossen vand hjemme på gårdspladsen i Ravnstrup ved Hjallerup sætter gang i det. En morgen er gedens vand frossen i spanden. Mogens Otto slår den store isterning ud, og ser skønheden i isklumpen. Det bliver starten på hans isskulpturer. Og at skulpturerne er lavet i is og dermed er let forgængelige, er yderligere med til at pirre Mogens Otto Nielsen. Dette er ikke værker, der kan stå på museer. De findes ikke mere. De kan kun dokumenteres med foto. Vigtigste begivenhed i 80'erne: Bliver på verdensplan førende inden for mail art. Det er en kunstnerisk retning, hvor kunstnere overalt i verden skaber små værker på papir, som de sender til hinanden. Det fører i næste årti til, at en hollandsk kunstner, som har modtaget masser af mail art fra Mogens Otto, laver The Mogens Otto Nielsen Museum of Contemporary Art i sin hollandske hjemby. i 80'erne laver han også kunstfestivalen Thou Art med Carsten Schmidt Olsen fra Hjørring (månedens kunstner i oktober sidste år). Vigtigste begivenhed i 90'erne: Det var et årti præget af Mogens Otto Nielsens sygdom, og han var tæt på at tage en billet herfra. Men hans største, kunstneriske projekt var hans udstilling på Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen. Her blev hans værker vist i i alt 13 sale. Det var en interaktiv udstilling, hvor publikum selv var med til at skabe værker. Vigtigste begivenhed i 00'erne: Mogens Otto Nielsen kom på Finansloven. I 2003 blev han tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstråd. Det er den dag i dag med til at sikre et økonomisk sikkerhedsnet under kunstneren. Vigtigste begivenhed i 10'erne: Vent og se.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden