Hobro IK

Damborg glæder sig til mødet med Brøndbys presspil

Hobro er med i ugens vigtigste opgør i Alka Superligaen

Jonas Brix Damborg er spændt på mødet med Brøndbys offensive pres. Arkivfoto: Andreas Falck
Jonas Brix Damborg er spændt på mødet med Brøndbys offensive pres. Arkivfoto: Andreas Falck Foto: Andreas Falck

Opdateret kl. 20:55

FODBOLD: Det er en decideret topkamp, når Hobro IK søndag tager imod Brøndby IF i Alka Superligaen.

- Jeg glæder mig utroligt meget, og jeg tror, det bliver en underholdende kamp. Vi har skabt mange chancer og scoret mange mål i denne sæson, og Brøndby plejer heller ikke at være kedelige, lyder det fra midtbanespilleren Jonas Brix-Damborg.

En kamp mod Brøndby er også en kamp mod det høje presspil, som den tyske træner Alexander Zorniger praktiserer.

- jeg er ret spændt på at se, hvordan det er at spille imod, for vi har jo ikke spillet mod Brøndby før, mens han har været træner. Men som midtbanespiller skal man jo være forberedt på et sandt bombardement, og så er det bare at finde på løsninger, der kan stå imod det og spille omkring det, siger Jonas Brix-Damborg.

I denne sæson har han fået ny makker på den centrale midtbane, hvor han er fast mand sammen med Vito Hammershøj-Mistrati, der er kommet til fra det andet oprykkerhold, FC Helsingør.

- Jeg synes, at det fungerer rigtig godt. Vi komplimenterer hinanden rigtig godt, hvor hans styrker opvejer for mine svagheder og omvendt. Og så er han jo også en god fyr. Selvom han er københavner, så han skal selvfølgelig holdes i kort snor, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden