Thisted

Mester på havetraktor

Peter Bonnerup, Thisted, dansk mester på hjemmebygget maskine

Til venstre Peter Bonnerup sammen med sin far Jørgen Bonnerup, som også er chefmekaniker. Foto: Peter Mørk
Til venstre Peter Bonnerup sammen med sin far Jørgen Bonnerup, som også er chefmekaniker. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THISTED: I weekenden kunne den 22-årige Peter Bonnerup glæde sig over mindst et mesterskab.

Og ordet ”mindst” dækker over, at han har vundet det danske mesterskab og så det uofficielle nordiske mesterskab, som blev kørt i Sverige.

Inden da havde Peter Bonnerup også kørt et løb i Norge, hvor han bankede den norske mester.

Nu venter så EM, som køres om et par uger i nordvesttyskland, og som foregår vest for Bremen. Her har Peter Bonnerup så chancen for en revanche for sidste års tur til EM i Schweiz, som endte med et ødelagt bagtøj.

Han vurderer, at han også i 2014 vil køre i klassen ”Diesel Compact” med sit hjemmebyggede køretøj, som blandt andet er baseret på en turbodieselmotor fra en VW Golf:

- Derefter kan det godt være, at vi vil prøve i klasserne med store traktorer, siger Peter Bonnerup, der stadig har sin far Jørgen Bonnerup som chefmekaniker.

Gå til relaterede emner

Forsiden