Mette Frederiksen: - Jeg håber Trump kan åbne vores øjne

Utryghed for fremtiden og konsekvenserne af globaliseringen skal tages alvorligt, siger Socialdemokratiets formand

Foto: Nikolai Linares/Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Scanpix Scanpix Denmark

INDLAND: Når folk føler sig utrygge og stemmer på Trump, skal man tage dem alvorligt. For de har jo ret, siger Sociademokratiets formand til Fyens Stiftstidende. I et opgør ikke bare med sine politiske modstandere, men også med sine egne allierede, varsler hun ny værdikamp

- De har jo ret!

Ordene kommer med eftertryk fra Mette Frederiksen.

- Den gruppe, der føler sig utrygge, har ret. Det er ikke noget, de tror. Verden er blevet mere utryg og det er dem, der hele tiden bliver udfordret.

Socialdemokratiets formand troede, at briterenes nej til EU ville være det signal, der fik de vestlige politiske systemer - og eliter - til at indse, at mange var stået af og havde vendt samfundet ryggen.

- Brexit var ikke nok, det håber jeg så, at Trump er. For det her er den nye værdikamp og en kamp, jeg gerne vil kæmpe. Både på vegne af vores samfund, men også sammen med dem, der har tabt i de senere år. De mangler det øvrige samfunds erkendelse af, hvor svært det kan være, når man er nedslidt. Når man er røget ud af dagpengesystemet. Eller når man bor i en del af Danmark, hvor væksten ikke er.

Siden Mette Frederiksen blev formand for snart halvandet år siden blev valgt til formand for Socialdemokratiet, har hun drejet partiet. På udlændingeområdet i en mere hård og mere højreorienteret retning, på den økonomiske politik i en mere venstreorienteret eller måske rettere i en mere traditionel, socialdemokratisk retning. Hun har afskrevet arbejdsudbuds-teorien, som var Helle Thorning-Schmidts rettesnor og hun går i takt med fagbevægelsen og for den sags skyld industrien, når hun kræver opkvalificering af arbejdskraften fremfor lettelser i topskatten. Det sidste har socialdemokraterne selv gjort, men det har aldrig stået i principprogrammet.

Med valget af Donald Trump er det blevet skåret ud i pap, at der er en gruppe, der har tabt. De utrygge.

- Der er en grundlæggende utryghed i alle vestlige lande lige nu. På grund af en ureguleret globalisering og dermed frygten for, om man har et arbejde i morgen. På grund af en ureguleret indvanding, både i Europa og i USA og så er det en reaktion på en stigende ulighed.

- Ukontrollabel indvandring? Den er jo blevet kontrolleret i årevis?

- Hvis du kigger i både Europa og USA, er der kommet ganske mange tredje-lands-borgere. Og skal vi undgå en situation, hvor race-problemerne bliver så voldsomme som de er i USA, er vi nødt til at have styr på, hvor mange, der kommer ind. Rigtigt mange med indvandrerbaggrund klarer sig godt, men der er også uløste integrationsproblemer.

- For nogle er globaliseringen en fordel, der giver galopperende høje lønninger og flere jobmuligheder. For andre er globaliseringen måske en fordel på papiret og i statistikkerne, men de kan ikke mærke det i deres hverdag. Det kan godt være, at fabrikkken stadig ligger på Østmøn, der bliver bare ikke produceret noget mere. og bussen kører ikke mere. Konkurrencen er blevet hårdere. Det er hårdere at være lønmodtager i dag i Danmark end for 20 år siden. Det har de ret i.

- Vel ikke hårdere for alle?

- Der, hvor man tydeligst mærker konkurrencen, er hos de ufaglærte og på dele af det faglærte arbejdsmarked. I Europa hænger det jo sammen med arbejdskraftens fri bevægelighed. Den mærkes ikke af de højtlønnede, men mærkes i høj grad på byggepladserne og i restaurationsbranchen.

- De enorme bevægelser, der er sat i gang af mennesker på tværs af landegrænser, udfordrer dem, der i forvejen er udsatte. Meget mere end dem, der har det godt. Og derfor bliver centrum-venstre nødt til, én gang for alle, at begrave tanken om, at "hvis bare vi forklarer tingene bedre, så skal det nok gå". Nej! Det er en utrolig arrogant holdning til andre mennesker. Jeg deler den ikke.

- Og de har jo ret, dem, der føles sig utrygge.

Det var så bl.a. dem, der stemte Trump ind i Det Hvide Hus, som han i øvrigt besøgte i går og havde sin første samtale som valgt præsident med den ny afgående, Barack Obama.

- Det er jo bizart, at det, der i USA er et opgør med eliten og mod uligheden, bliver et forsvar for samme elite, for Trump er eliten. Manden er møgrig og har været mere på de bonede gulve end så mange andre. Og det, han foreslår, løser jo ikke folks problemer.

- Han foreslår at holde arbejdspladserne hjemme i USA. Det kan være, det er urealistisk, men det var det, folk ville høre?

- Der er altså ikke noget, der tyder på, at toldmure skaber flere arbejdspladser. Det sker derimod, når vi handler sammen. Og alle, der påstår at have lette løsninger på en kompleks verden, kommer til at bilde mennesker noget ind.

På den hjemlige polistiske scene drejer det sig stadig, trods udskudte forhandlinger, om topskat og tidligere pensionering. S er imod, det er de fleste, når det handler om topskatten og kun, hvis der kan opnås et forlig mellem de blå partier, kan topskatten blive fjernet hele vejen op Ellers er det intet eller valg.

- Trump foreslår jo skattelettelser, der får Lars Løkkes og Anders Samuelsens til at ligne peanuts. Alligevel stemte de utrygge ham ind?

- Det var ikke Trump, de stemte på. Det var utrygheden. Vi har efterhånden set flere valg, hvor vi ikke har stemt om det, der stod på stemmesedlen. Europol-afstemningen sidste år var et godt eksempel. Jeg mødte ingen, der ikke ville have os med i Europol. Alligevel blev det et nej. Fordi det ikke blev en afstemning om Europol, men om EU, om suverænitet. Om alt muligt andet.

- Du vil opkvalificere, men hvordan når du ud med det budskab? Hillary Clinton havde jo også en plan, mens Trump havde slagord. Det var bare ham, der blev hørt?

- Det ene er tillid. Det skal man gøre sig fortjent til og der er røget noget tillid til os socialdemokrater gennem årene. Ddet gør vi os nu fortjent til at få bygget op igen. Det andet er, at om vi som danskere vælger at holde fast i den model, vi har opbygget ind gennem mange år og som jeg mener kan bære os ind i fremtidien. Det fordrer, at alle er med, så udviklingen ikke kun er for de få.

- Her er det vigtigt, at vi er solidariske med hinanden. Bor man i København og er meget optaget af klima, er det rigtigt godt. Men for mig er det altså lige så vigtigt, at den ufaglærte i Nordjylland har et arbejde på Aalborg Portland og kan forsørge sin familie. Jeg synes der er en skævvridning mellem land og by. Når jeg er i Nordjylland, er det, vi snakker om, noget andet end det er på Christianshavn i København, og de forskelle bliver større lige nu. Derfor handler solidariteten om, at han eller hun, der går op i klima, også går op i, hvordan de har det i Nordjylland.

- Og at dem, der drager nytte af arbejdskraftens fri bevægelighed også husker på, at der er en anden virkelighed i restaurantionsbranchen og en anden virkelighed i byggebranchen. Og at man ikke er ligeglad med, om tømreren har et arbejde i morgen.

- Det er den nye værdikamp for mig. Vil vi bare acceptere en udvikling, der buldrer derudaf eller stopper vi op og siger: Hey, jo, vi skal ind i fremtiden og vi kommer ikke ind ved at kigge os tilbage. Man kan jo ikke vende tilbage til det, der var engang. Det findes jo ikke mere. Fremtiden ligger foran os.

- Løfterne fra Trump er jo netop at holde fast i det, der er?

- Det kan politikere ikke levere og det ved de godt. Fortid er fortid og fremtid er fremtid. Men vi når ikke hen til fremtiden, som det samfund, vi er i dag, hvis ikke vi har alle med. Det er i mine øjne nok den vigtigste politiske kamp i årene, der kommer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden