Mistanke: Indbrudstyve satte ild til gård
Politiet mistænker indbrudstyve for at have startet en en brand på en gård ved Øster Hornum
Opdateret kl. 13:04
ØSTER HORNUM: En brand på en gård på Hovholmvej mellem Øster Hornum og Bislev er muligvis påsat af indbrudstyve.
Det fortæller vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.
Branden opstod omkring klokken 09.50, men ifølge vagtchefen fik brandvæsenet hurtigt slukket ilden, og der er ikke sket store skader på gården.
Men betjentene på stedet fik hurtigt mistanke om, at der ikke var tale om en helt almindelig brand.
- Der har tilsyneladende været indbrud på gården, og noget tyder på, at branden kan være påsat. Men vi skal nu have teknikere ud for at undersøge stedet, siger vagtchefen.
Ingen mennesker eller dyr var i fare i forbindelse med branden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.