Mødested for millioner af kroner
Hjemmeplejen Nord flytter med godt 200 ansatte ind i spritnye lokaler - et projekt der løber op i små 10 millioner
Opdateret 10. maj 2017 kl. 23:32
THY: Den gamle industribygning på Industrivej 5 i Thisted har fået en gevaldig overhaling. Projektet med at modernisere bygningen, så den bliver klar til, at hen ved 200 sundheds- og administrativt personale kan rykke ind 15. juni, har kostet 9,6 millioner kroner.
Projektet med at samle Hjemmeplejen Nord, så de ansatte ikke skal køre ud fra tre steder i Thisted by, har i flere år bølget frem og tilbage i de politiske kredse. Der var uenighed om både placering og ikke mindst, hvad projektet måtte koste.
Beslutningen om at placere mødestedet på Industrivej 5, i de bygninger hvor Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) tidligere lå, blev truffet i sensommeren 2016, hvor Peter Sørensen (DF), formand for kommunens social- og sundhedsudvalg, gav udtryk for, at det er dejligt at kunne bruge en af kommunens eksisterende bygninger til noget andet.
Industripræget er væk
En anlægsinvestering på 10,8 millioner kroner blev bevilget.
- Dermed ligger vi en under budgettet, siger projektleder ved Thisted Kommune, Tommy Lind, mens han viser rundt i de nye lokaler, som samlet set er på 3500 kvadratmeter, der også rummer Visitation og Hjælpemiddelcentralen.
Adskillige grupperum og depoter, ny kantine, sygeplejeklinik foruden fitnesslokale og omklædningsrum til de ansatte bliver der i disse dage lagt sidste hånd på.
- Det er en totalrenovering af de indre rammer, vi har lavet, siger Tommy Lind. En stor del af arbejdet har bestået i at fjerne det industripræg, bygningen havde.
- Det bliver en total moderne kontorbygning med dejlige lyse rum, siger Tommy Lind og fortsætter:
- Faktisk så tror jeg ikke, at andre kommuner har noget lignende, siger han.
Indvielsen sker 26. juni 2017 med snoreklip.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.