Kraftig røgudvikling ved brand i spånplader

Langvarig indsats for at bekæmpe ulmende brand i et lager af knuste spånplader udenfor Nykøbing

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brandfolk fra både Nykøbing og Thisted deltog i slukningssarbejdet i Morsø Foodpark uden for Nykøbing . Foto: Bo Lehm Bo Lehm

NYKØBING MORS: En stor bunke knuste spånplader blev fredag sidst på formiddagen antændt ved Fredsø Vognmandsforretning i Morsø Foodpark udenfor Nykøbing.

Røgudviklingen var en overgang kraftig, men der var ingen synlige flammer, og branden viste sig at være mindre omfattende end først antaget.

Ingen bygninger var således i fare, og ifølge indsatsleder Henrik Gade Jespersen var røgen heller ikke til gene for beboere i området.

Firmaet Nordvest Sortering ApS - med samme adresse på Industrivej som Fredsø Vognmandsforretning - har et anlæg til knusning af spånplader på stedet. Det var i et lager af knuste spånplader, branden opstod.

I første omgang mente brandfolkene, at også en del af de store mængder hele spånplader, som lå oplagret i nærheden, var blevet antændt. Men det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet.

Alligevel var slukningsarbejdet ganske omfattende.

- Vi har måske branden under kontrol lige nu, men det er svært at sige, hvordan det ser ud, når vi kommer længere ind, fortalte indsatslederen godt to timer efter, at Nordjyllands Beredskab havde fået alarmen klokken 11.20.

Brandvæsenet i Thisted deltog med en tankvogn. Beredskabsstyrelsen sendte en redningskran til stedet, som dog kunne returnere til Thisted uden at være kommet i aktion.

Der forelå fredag eftermiddag ikke noget om årsagen til branden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.