Nu må de rense vandet - men det vil de ikke!

Det siger Poul Erik Nielsen, formand for Redsted Vandværk. Nu er der ellers lige givet grønt lys fra politikerne i Morsø Kommunes udvalg for teknik og miljø til, at det store vandværk, der forsyner både Redsted og Hvidbjerg Vandværks områder, i alt 475 forbrugere, med drikkevand, over de næste fem år må rense vandet fra sine to boringer for giftstoffet desphenyl-chloridazon. Denne pesticid var i 2021 blevet fundet i vandet i for store mængder i forhold til den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter vand. 

Men nye vandanalyser fra 20. februar i år viste, at mængden af desphenyl-chloridazon er faldet til under kravværdien i begge boringer. Så nu klapper Redsted Vandværk hesten.

Redsted Vandværk pumper dagligt 381 kubikmeter vand op fra to af øens mest righoldige boringer.  Arkivfoto: Bo Lehm

- I mellemtiden har vi fået alt klar, så hvis der igen viser sig for stort indhold i vandet, kan vi med det samme gå i gang med rensning. Men forhåbentlig kan vi undgå at skulle indkøbe det filter til aktivt kul, som rensningen vil kræve. Det blev prissat til 475.000 kroner i 2021, men med de stigninger, der har været, er vi nok snarere oppe på en halv million, siger Poul Erik Nielsen.

Solbjerg Vandværk har allerede fået en tilladelse og anvender  aktivt kulfilter og uv-behandling til rensning af sit vand for blandt andet desphenyl-chloridazon. Vandanalyser herfra viser, at metoden effektivt fjerner pesticidresterne og eventuel bakterievækst.

De to vandværker er de eneste på Mors, hvor der er konstateret overskridelser af grænseværdien for desphenyl-chloridazon. Redsted fik i første omgang en toårig dispensation til at måtte overskride kravværdien. Når kommunen fastholder at give fem års rensningstilladelse, er det fordi mængderne af giftstoffet indtil videre har varieret meget og kan overskride kravværdien igen.

Men generelt må det antages, at stoffet efterhånden vil fordufte. Desphenyl-chloridazon blev forbudt i 1996, efter at have været anvendt igennem 30 år i landbrug og gartneri til beskyttelse af roer, løg og rødbeder. 

- Ingen ved, hvor længe stoffet har været i vores vand, for det er først i de senere år, man har målt på det. Men vi allerede måttet hæve taksterne på grund af de udgifter, vi har haft, og ingen ved, hvad det kommer til at koste at være med i det nye samarbejde på Mors om grundvandsbeskyttelse, så vi skal helst slippe for endnu en udgift, siger formanden.