Morsø

Musik mod kræft

Fredagens koncert på værtshuset Morsø gav 20.897 kr. til Stafet for Livet

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens og Michael Dahlgaard gav den hele armen i en nonstop-koncert på fire en halv time.

NYKØBING:Der blev hygget i en alvorlig sags tjeneste fredag eftermiddag og aften på værtshuset Morsø i Nykøbing.

Team Payback havde i samarbejde med det lokale udskænkningssted arrangeret en koncert med det formål at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Holdet, der består af medlemmer fra Dahlgaard-familien samt venner og bekendte, havde nemlig på forhånd meldt ud, at det går efter at samle mest ind til dette års Stafet for Livet. Og med koncerten kom det et stort skridt videre på den vej.

- Det gik forrygende, fantastisk. Der blev samlet 20.897 kr. ind. Vi havde håbet at nå 10.000 kr. med de 6000 kr., som Morsø gav på forhånd, så det er helt overvældende. Folk var bestemt ikke nærige, siger Malene Dahlgaard fra Team Payback.

Hun er gift med Jens Dahlgaard, der sammen med bror Michael leverede musikken undervejs. Da de først havde slået strengene an, kørte musikken stort set fire en halv time nonstop.

- Folk købte en sang og lagde 100, 200 eller 300 kr. Så Jens og Michael var noget smadrede til sidst - jeg tror, de fik spillet alle de sange, de kan, lyder det fra Malene Dahlgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.