Når jeg har forsøgt det for at blive klogere, bliver jeg ofte mødt med en attitude, som om jeg har overskredet en grænse, eller som om jeg havde spurgt ind til deres sexliv hjemme i soveværelset. Så nu vil jeg vove pelsen og spørge mere åbent her gennem avisen. Så kan de, der har en mening og synes, det er et interessant emne, eventuelt svare, hvis de gider.

På en eller anden mærkelig måde har jeg tit nydt at diskutere med Jehovas Vidner, på trods af at jeg var fuldstændig på det rene med, at de aldrig ville overbevise mig og omvendt. Men de havde da i det mindste en mening, man kunne forholde sig til. Det var ikke bare en magelig leverpostejs­holdning.

Som mangeårig total ateist kan jeg blive meget nysgerrig på, hvordan nogle mennesker kan blive troende her i 2025. Hvordan de kan være overbevist om, at der må findes noget guddommeligt, ja ligefrem tro på et liv efter døden, med al den viden og oplysning vi lever med. Derfor tillader jeg mig at stille de troende nogle spørgsmål. Nogle svar kan jeg måske gætte, andre ikke. Jeg håber derfor, at nogen har lyst til at svare på mine nysgerrige spørgsmål.

Spørgsmål til troende

Allerførst: Findes der en virkelig verden derude, en verden der eksisterer, selv om vi ikke oplever den? En verden, der er reel og uafhængig af, hvad og hvordan vi oplever den? For eksempel kan vi ikke opleve røntgenstråler, bier kan se farver, vi ikke kan se, og så videre. Der findes åbenbart noget i virkeligheden, vi ikke kan opleve direkte.

Altså er virkeligheden til uafhængig af vores oplevelse af den, og hvis der også findes noget guddommeligt, må dette, hvis det skal give mening, på en eller anden måde virke ind på vores virkelighed. Det spørgsmål tror jeg, de fleste vil svare ja til.

Næste spørgsmål: Må der i denne virkelige verden findes en gud eller ikke? Jeg må gå ud fra, at begge dele ikke kan være en mulighed. Enten eller. Hvis man mener, at der findes en gud, er der så et liv efter døden?

Hvis man kan svare ja til det spørgsmål, er det næsten uomgængeligt at spørge: Hvem har mulighed for at komme der, hvis de ellers har opført sig fornuftigt? Er det de kristne? Er det alle, jøder, muslimer, hinduer, buddhister osv.? Hvad med dem, der er født, inden kristendommen blev prædiket på jorden? Hvis det er alle mennesker, der nogensinde har levet på jorden, er det så også neandertalerne? Homo erectus, der vandrede ud af Afrika? Hvornår er vi mennesker? Eller hører aberne med? Hunde og katte?

Det vil de fleste nok synes bliver for meget at skulle have med til efterlivet. Personligt synes jeg, det ville være svært bare at afskrive de mange vidunderlige mennesker fra andre trossamfund fra denne formodentlige sublime oplevelse. Hvis jeg til min store overraskelse skulle opleve en anden verden efter min død og møde noget guddommeligt, har jeg i hvert fald et spørgsmål, jeg gerne vil have svar på.

Er der en gud?

Hvis man tænker tilbage i historien, måske bare til de første bysamfund i Mellemøsten, hvad har der dog ikke foregået af grusomheder siden da? En af de største er vel Holocaust, men der er desværre en del andre, der er ved at kunne konkurrere med jødeudryddelsen i Tyskland. 

Tortur lever stadig i bedste velgående. Hvis man skrev alle de rædselsfulde forfærdeligheder, der er sket, op i en bog, ville det mindst kunne fylde 15 tykke, tætskrevne bøger som Bibelen, måske flere.

Jeg kunne tænke mig at spørge denne guddom om, hvorfor denne magt ikke for længst har grebet ind for at forhindre disse helt ufattelige lidelser. Hvis svaret skulle være, at det er prisen for, at vi mennesker har en fri vilje, vil jeg mene, at det er alt for høj en pris at betale. 

Hvorfor skal alle de martrede børn og alle de andre stakler dog lide så uendeligt meget, bare for at vi andre skulle have denne valgmulighed? Jeg vil betakke mig. Sådan en guddommelighed kan jeg godt undvære.

Jeg hører indimellem, at det at have en religion giver nogle mennesker mere fred i sindet, gør dem til bedre og mere hele mennesker osv. At udvikle tanken om en guddom er måske med til at gøre menneskearten mere robust i konkurrencen med de andre dyr, survival of the fittest. 

Det lyder jo fint og fornuftigt, men jeg har svært ved at se, hvordan man som menneske skulle vælge en gud til som en form for terapi, psykologisk støtte eller af andre praktiske grunde. Det ville jeg opleve som et vældigt selvbedrag.

Det fjerner ikke det grundlæggende spørgsmål: Er der en gud, der står bag, eller ikke? Vi kan vel ikke bare vælge, hvordan virkeligheden er. Jeg håber, der er nogen, der vil give mig en større forståelse for, hvad der rører sig i de troendes hoveder.