Færdselsuheld

Stor udrykning til Limfjordstunnelen

Brandbiler rykkede ud efter melding om mulig brand i tunnel

Uheldet skabte en del kø.
Uheldet skabte en del kø. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 09:34

Opdateret kl. 9.25 med oplysninger fra politiet

Onsdag morgen ved 08-tiden skete der et trafikuheld i Limfjordstunnelen i Aalborg.

Uheldet skete i sydgående retning gennem tunnelen, og et vejspor måtte spærres, oplyste Vejdirektoratet ved 08-tiden.

I første omgang lød meldingen, at der var opstået brand i forbindelse med trafikuheldet. Derfor blev flere brandbiler fra Nordjyllands Beredskab sendt til uheldsstedet.

Trafikuheldet viste sig dog at være mindre dramatisk.

- Det var et harmonikasammenstød, hvor tre biler var stødt ind i hinanden i den yderste vejbane, fortæller vagtchef Mikkel Lousdal fra Nordjyllands Politi.

De tre biler fra uheldet kunne selv køre væk, og derefter blev afspærringen af vejsporet ophævet.  

Uheldet skabte kortvarigt en større bilkø i det sydgående spor på motorvej E45 hen mod Limfjordstunnelen.

Onsdag morgen ved 08-tiden skete der et trafikuheld i Limfjordstunnelen i Aalborg. Foto: Lars Pauli

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden