DEBAT Uddannelse

Der er en stor, grim elefant i klasselokalet

Dannelse er en kontaktsport uden fløjlshandsker

Konceptchef Tom Bue. Foto: Lars Pauli.

Konceptchef Tom Bue. Foto: Lars Pauli.

Vi er nødt til at tale om mobning. Eller rettere, vi er nødt til at tale om, hvordan vi håndterer mobning. Vi kommer utvivlsomt aldrig til at have en skole uden drillerier og til tider mobning. Mødet med andre børn i folkeskolen er en del af det at blive klar til at indgå i samfundet, kunne navigere socialt og vide, hvordan man opfører sig.

Nogle gange går det dog alt for langt, ligesom læringen synes at gå tabt. I stedet for at tage fat om problemet, er det som om det gemmes lidt væk. I vores klasse, familie, skole, er der skam ingen der mobber … bliver fortællingen. Lidt for længe.

Senest har Nordjyske fortalt om problemerne på Hedegårdsskolen i Brønderslev, hvor adskillige forældre oplever, at mobbesager ikke bliver taget alvorligt nok trods det, at skolen endda tidligere har fået et decideret påbud fra "Den Nationale Klageinstans mod Mobning".

Familierne mener ikke, at deres henvendelser om mobning og dårlig trivsel bliver håndteret effektivt, og føler, at lærerne og skolen vender ryggen til problemerne.

Når man læser forældreberetningerne, bliver man ganske enkelt ked af, at problemerne ikke bliver håndteret. Omkostningerne for børnene, og på lang sigt samfundet - os alle, bliver store.

Ikke bare på Hedegårdsskolen virker det, som om mobbesager ofte dysses mere ned, end de tales frem. Det er selvfølgelig forståeligt, at man som skole ikke vil puste til ilden eller gøre noget værre, end det er. Men skal man lære noget af et problem, må det bringes frem. Den første skade er sket, men endnu værre bliver det, hvis vi så ikke lærer af fejlene. Det kræver ganske enkelt åbenhed, hvis de dyrt købte erfaringer ikke bare skal fejes under gulvtæppet. Læringer for både børn, lærere, forældre og skole.

Et andet af problem er ’lad os nu lige se’-mekanismen i de fleste af os. En ganske sund mekanisme, som gør, at vi ikke bare reagerer hårdt på alting med det samme. Verden ville blive et kaotisk og uudholdeligt sted, hvis alle havde en lunte på nul millimeter og konstant en finger på aftrækkeren. Så ville jeg i hvert fald ikke turde stå i kø i supermarkedet.

I mobbesager er forløbet bare mere kompliceret. Hvis barnet først selv lige venter og ser … og forældrene og lærerne derefter måske også lige venter og ser … så bliver reaktionen lang, hvis skolen også lige … venter og ser.

Der kræves handling og tydelige udmeldinger. Eksempler, som kan være med til at danne ikke bare de implicerede, skal bruges. For det er jo det, skolen også handler om. Dannelse. Mobberne skal lære hvad dannelse er. Den mobbede skal lære, at vores samfundet er et sted med dannelse og folk, der tager ansvar. Eleverne rundt om, skal formentlig lære en blanding. Ansvaret for at det sker, er de voksnes. Og når rammen er skolen, er det skolens ansvar, at få det til at ske. Naturligvis i samarbejde med alle implicerede, men skolen må her tage rollen som facilitator.

Slår man dannelse op i Den Store Danske, beskrives det som en betegnelse for dels en pædagogisk norm, dels en social norm. I disse tider hvor normative strukturer udfordres og ordet norm nærmest klinger negativt, kunne det lyde som et begreb, der er på vej på pension. Fortsætter man i beskrivelsen bliver det ikke meget bedre:

”Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning.”

Dannelse af personlighed i ønsket retning og bestemte holdninger? Det lyder jo nærmest som systematisk manipulation og hjernevask. Og det er det selvfølgelig også – til en vis grad.

Ikke desto mindre er det nødvendigt, når vi har valgt at leve sammen i et civiliseret samfund. Når vi har valgt, at vi ikke bare skal leve som vilde dyr uden regler og samfundsstrukturer.

Menneskets styrke er netop vores evne til at samarbejde. Det kræver aftaler, og aftaler er kun noget værd, når de overholdes. Der er altså ingen vej udenom: vi er nødt til at have et basalt sæt spilleregler og uddanne vores børn i dem. Ja, dannelse er påvirkning af holdninger og personlighed, men det er også for individets egen skyld.

Kampen mod mobning og for at skabe dannede væsener er ikke nem. Den er ikke bare fine principper og gode intentioner. Den kræver konstant årvågenhed og indsats. Den er svær for både de involverede og de professionelle. Men den må og skal tages, hurtigt og tydeligt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.