DMI om dagens snestorm: Barsk og bøvlet

Op mod 25 cm sne på vej til Nordjylland

Sne, masser af sne, ventes at ramme Nordjylland. Sådan så det ud onsdag morgen i Aalborg..

Sne, masser af sne, ventes at ramme Nordjylland. Sådan så det ud onsdag morgen i Aalborg..

NORDJYLLAND:Nu er det nu.

Fra onsdag morgen begyndte det, der ventes at udvikle sig til en regulær snestorm i Nordjylland.

Mens andre dele af Jylland kan forvente regn - masser af regn - vil nedbøren i Nordjylland gå over i sne, masser af sne.

- Det bliver et døgn, hvor der kan falde 20-25 mm nedbør, fortæller Bolette Brødsgaard, vagthavende meteorolog hos Danmark Meteorologiske Institut/DMI, onsdag morgen.

- Det bliver barskt vejr, en virkelig bøvlet og udfordrende dag trafikmæssigt, forventer hun.

Der kan falde op mod 25 cm sne, men noget af det vil falde som tøsne.

- Det begynder med regn og slud, men går så over i sne og tøsne, lyder det fra meteorologen.

Onsdag eftermiddag og aften blæser det op, og dermed er der udsigt til en egentlig snestorm, måske med snefygning nogle steder.

Først ved midnatstid ventes møgvejret at skifte. Så klarer det op, og torsdag byder på fint, men koldt vejr, forventer DMI.

Læs mere om DMI's varsel her

Efter onsdagens barske vejr kan nordjyderne ånde lettet op de nærmeste dage. Der kan komme lidt mere sne, men slet ikke i samme omfang som onsdag.

Vejdirektoratet advarede tidligt onsdag morgen om risiko for glatte veje i det meste af Nordjylland, så bilisterne opfordres til at køre forsigtigt. Der saltes på hovedveje.

Læs også:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.