Erhvervsmand var elev på skandaleramt kostskole: - Det her er lodret løgn

I dag er "Kim" i direktionen i stor virksomhed og bekymret for sin karriere, hvis hans identitet kommer frem

Nordjyskes kilde ser sig nødsaget til at være anonym, fordi han sidder i "en ret høj stilling". Grafik: Jette Klokkerholm

NORDJYLLAND:Forstanderen kaldte ham "Kim", da han som 12-13-årig blev brugt som det gode eksempel på, hvordan Gravenshoved Kostskole på rekordtid kunne forvandle en uvorn knægt til en mønsterelev.

Men forstanderen løj, siger "Kim" i dag. Det er de gamle elever, der nu klager over mishandling på kostskolen, der siger sandheden.

Nordjyske kender "Kims" identitet, men respekterer hans ønske om at være anonym. Han er i dag medlem af topledelsen i en større, dansk virksomhed, og han bekymret for, hvad det kan gøre ved hans karriere, hvis hans fortid på Gravenshoved bliver kendt.

Avis: Kim blev kasseret to gange

I sommeren 1991 besøgte Aalborg Stiftstidende Gravenshoved Kostskole, hvor forstander Alvin Hammer selvsikkert forklarede, at hvis børnene ikke klarede sig, når de kom hjem til Nordjylland efter et ophold på Gravenshoved, tog han dem tilbage - gratis! Og her begynder Alvin Hammers solstrålehistorie om "Kim".

"Én kommer aldrig tilbage. Kim fra Korea. Han blev for mange år siden importeret til at redde et ægteskab i Aalborg. Det lykkedes ikke. Ægteparret blev skilt. Kim kom til at bo alene med moderen, der syntes, at adoptivsønnen blev mere og mere besværlig."

Kim, som slet ikke hedder Kim, kom på Gravenshoved i 1986 og Alvin Hammer fortæller videre i artiklen:

"Han var 12 år og danmarksmester i sin aldersklasse i taekwondo. Da han stod ud af bussen, røg han lige i hovedet på mig. Jeg tog fat i kraven på ham og holdt ham op mod en mur, hvor han sprællende redegjorde for sine rettigheder og forlangte at tale med en sagfører. Kim er særdeles velbegavet. Efter fem minutter blev han og jeg enige om, at nu kunne han godt selv styre sine arme og ben, og det sjove var, at vi aldrig siden havde brok med ham. Kim ville bare ikke væk, da han efter et par år var klar til at komme hjem. To gange - i Korea og i Aalborg - havde han oplevet at blive kasseret. Nu ville han ikke kasseres én gang til".

- Lodret løgn! fastslår den nu 49-årige "Kim".

- Vi skulle brydes ned

"Kim" havde ganske vist gået til taekwondo i tre måneder, men han havde ikke deltaget i DM, endsige vundet guld.

At han var blevet kasseret, først af sine biologiske forældre i Korea og siden af sine adoptivforældre i Aalborg, var noget Alvin Hammer sagde - også til "Kim".

- Og så sagde han, "du skal være glad for, at jeg gad samle dig op". Vi skulle bare brydes ned - hurtigst muligt, siger "Kim".

- Jeg havde ingen problemer med mine forældre, men det skabte en kløft imellem os. Der gik nogle år, før vores forhold blev godt igen, da jeg kom hjem fra Gravenshoved. I dag er mine forældre forfærdede over, at de ikke troede på mig dengang, fortsætter han.

Chokstart på kostskolen

At han blev holdt op imod en mur, husker han ganske tydeligt, for det skete kun én gang for ham i al den tid han var på Gravenshoved: Det var den allerførste dag, da han var flyttet ind på en værelse og sammen med de andre var gået ned for at spise aftensmad. Han satte sig ved bordet, men så brølede en pædagog af ham, at han ikke havde fået lov at sætte sig, og han sprang forskrækket op igen. Ventede med at sætte sig til de andre børn gjorde det.

- Men så brølede hun igen ad mig, for jeg havde stadig ikke fået lov at sætte mig ned. Jeg spurgte, hvorfor jeg ikke måtte sætte mig, når de andre gjorde, men det skulle jeg ikke bekymre mig om. Hernede var det hende, der bestemte. Så tilkaldte hun Alvin, beretter "Kim".

Fra 1970’erne blev Gravenshoved Kostskole i Sønderjylland drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt som en såkaldt observationsskole for adfærdsvanskelige børn i alderen 8-17 år. Skolen havde næsten udelukkende børn og unge fra Nordjylland, men også enkelte fra andre landsdele. Kostskolen lukkede 30. september 1992.

- Han klaskede mig ind i muren. Bankede mit hoved ind i muren. Havde så hårdt fat i mig, at jeg fik blå mærker på armene. Jeg kan lige så tydeligt huske, at han var forpustet og sagde, "Jeg er fandeme blevet for gammel til det her". Og så tog XX (en af de mandlige pædagoger, red.) over.

- Han væltede mig om på gulvet, og satte sig på mig med et knæ i min brystkasse, så jeg ikke kunne få luft. Det skete alt sammen foran de andre elever. Og det kan godt være, han ikke brugte næverne, men han brugte eddermame sin fysiske overlegenhed, siger "Kim".

Han husker også, at pædagogen råbte: "er du så færdig, din lille lort?"

Spyttede på lærernes bestik

"Kim" var færdig. Han lærte lynhurtigt at underordne sig både de skrevne og uskrevne regler på kostskolen.

- Lærerne havde deres yndlinge, og jeg blev selv en af dem. For at overleve. Men jeg kan 100 % bekræfte de historier, andre gamle elever har fortalt. Jeg har set nogle af de episoder, andre har fortalt om. Vi levede i konstant frygt. Man blev nærmest helt underdanig. Men man hadede lærerne så meget, at når man havde bord-tjans og skulle dække bord og vidste, hvor lærerne skulle sidde, spyttede man på deres bestik og sådan noget, for at få afløb for sin vrede, husker "Kim".

Skulle lyve på båndoptagelse

Kort efter sin voldsomme første dag på Gravenshoved var "Kim" hjemme i Aalborg og besøgte sin gamle klasse. Han klagede til klasselæreren, og han er overbevist om, at læreren gik videre med sagen. For da han kom tilbage til kostskolen, blev han sendt ind på forstanderens kontor.

- Alvin stillede en båndoptager op, og lod mig vide, at vi fortsatte til vi var færdige. Og så skulle jeg fortælle, at jeg havde truet ham og at jeg havde sort bælte i taekwondo. At jeg havde sagt, at jeg ville komme efter ham og tæske ham. Jo mere man tænker over det, jo mere vanvittigt er det. Jeg var et lille myr på 40 kilo. Men jeg tror, at min lærer fra Aalborg havde lavet ballade, og at Alvin havde brug for båndoptagelsen til at retfærdiggøre sig. Der var jo en hel klasse, der havde set mig få tæsk den første dag. Måske var Alvin blevet bedt om en redegørelse, tænker "Kim".

Han endte med at sige, hvad forstanderen ville høre.

- Jeg ville bare have det til at stoppe. Jeg var skidebange for ham.

Men "Kim" hørte aldrig noget fra Aalborg Kommune efter sin klage via klasselæreren, og hans klage er tilsyneladende ikke blevet gemt.

- Der var aldrig én fra kommunen, der kontakte mig og ville høre min historie i trygge rammer. Alvin fik lov at køre det suverænt, og hold kæft, hvor var man bange. Jeg gik bare og håbede, at min far - eller en af de andres far - ville komme og give ham bank.

Alvin Hammer, der var forstander på Gravenshoved Kostskole fra midt i 1970'erne til skolen lukkede, døde i 1997. Nordjyske har talt med to tidligere ansatte på kostskolen, som afviser de gamle elevers påstande fuldstændig.

Talte aldrig om det

"Kim" klarede sig igennem flere års ophold på Gravenshoved Kostskole uden øretæver. Han kom hjem, fik en uddannelse og gjorde karriere. Hvilket han på ingen måde giver Gravenshoved æren for. Tværtimod.

Gravenshoved var en oplevelse han lukkede helt ned for, og ikke talte med andre om, og hvorfor han egentlig blev sendt derned, står lidt hen i det uvisse for ham. Han klarede sig godt i skolen, og har aldrig haft nogen diagnoser. Måske var det bare den nemme løsning for en enlig, hårdtarbejdende mor med trælse arbejdstider. Hun kunne jo ikke vide, hvad der foregik.

Udadtil fremstod Gravenshoved Kostskole som den rene idyl.

Siden kostskolen har "Kim" heller ikke haft kontakt til andre gamle elever. Ikke før hans kusine, der også har været på Gravenshoved, skrev til ham, da kostskoleskandalen kom i pressen midt i oktober:

- Er det ikke dig, der bliver kaldt Kim i dén artikel fra 1991?

Og det var det jo. "Kim" ringede til hende.

- Jeg har ikke talt med hende i 20-30 år, men vi snakkede i to timer, og kunne have snakket i to timer mere. Det bånd, der er mellem Gravenshovedungerne, er noget helt specielt, mener han.

"Kim" er også blevet kontaktet af en anden tidligere elev, som han boede på værelse med.

- Jeg havde glemt alt om ham, men i det øjeblik jeg så hans navn, vidste jeg, hvem han var. Han var én af de mindre drenge, som var så rædselsslagen, at han ikke turde gå ud og tisse om natten. Han sov oppe i min køje, så bange var han. Men jeg havde glemt det fuldstændig, fortæller "Kim".

Karrieren er vigtigere

Han bestemte sig for at holde sig helt ude af sagen. Karrieren er vigtigere end fortidens spøgelser, og han vil ikke involveres i skænderier mellem gamle elever om, hvad der foregik og ikke foregik på kostskolen. Men han fornemmer, at der er nogle gamle elever, der har brug for hans opbakning.

- Jeg bliver ikke gal på dem, der synes, de havde det fedt på Gravenshoved Kostskole, fordi de fik en masse privilegier. Men jeg bliver harm over, at de ikke anerkender, at der var andre, der ikke havde samme privilegier, siger "Kim".

- Der er masser af børn, der har haft det godt dernede, men der er også masser, der ikke har haft det godt. Det er dén nuance, der ikke kommer frem, mener "Kim".

En kult med Alvin Hammer som leder

Ikke alle de ansatte på kostskolen var voldelige, men dem, der var, gik efter hans opfattelse målrettet efter børn, der ikke havde opbakning hjemmefra.

- De unger var måske også en tand hårdere i filten. Men jeg har set, hvad der skete med for eksempel Kenneth, og det siger jeg ikke, fordi vi var gode venner. Det var vi ikke. Han kunne være provokerende og en klovn, men det berettiger jo ikke til tæsk, og Kenneth fik virkelig tæsk på Gravenshoved, fortæller han.

De værste ting overgik ikke "Kim" selv, men han var vidne til tæsk, ydmygelser, tvangsfodring, brevcensur m.v.

- Jeg hørte pædagoger forklare, at børn skal have kærlighed, og så er man jo nødt til at holde dem fast. Jeg har hørt Alvin sige, at når børnene spræller, kan man komme til at tabe dem på trappen. Nogle af lærerne havde vitterligt hjertet med i det, men de fleste af dem gik og troede, at de var alle andre overlegne. Og Alvin var som en kultleder.

Skulle det blive nødvendigt, vil "Kim" overveje at stå frem med navn, hvis han kan hjælpe de gamle elever, der har startet en klagesag over Gravenshoved.

- Jeg gider ikke opmærksomhed om min person. Men jeg gider heller ikke at folk slipper godt fra en løgn, fastslår han.