Jette Grønhøj fra Aalborg er en af de danskere, der har oplevet de voldsomme skovbrande, som lige nu raser på den græske ferieø Rhodos på tæt hold.

Det, der skulle have været en rolig og fredfyldt ferie for Jette, kæresten Søren og bonusdatteren Thea på 18 år, udviklede sig lørdag til noget af et mareridt, da familien måtte flygte fra deres strandhotel i Kiotari over hals og hoved for at slippe væk fra skovbranden, der kom stadig tættere på. 

Jette Grønhøj rejste til Rhodos med Spies søndag den 16. juli og anede i første omgang intet om de skovbrande, der hærgede på øen. Det var først fredag under et restaurantbesøg, det gik op for hende, hvor alvorligt det stod til blot få kilometer fra, hvor familien befandt sig. 

Lørdag ved 13-tiden var Jette og familien på stranden ved hotellet, og da hun kiggede op, fik hun et chok.

- Jeg tænkte "Fuck, mand". Himlen var helt sort, fortæller Jette Grønhøj, som sammen med familien lod badehåndklæderne ligge og gik op til hotellet. Her kunne de se, at det sorte var meget mere end bare røg.

- Vi pakkede pas, penge, mobil og småting i en rygsæk. Vi havde intet hørt fra Spies, men vi fik en alarm fra myndighederne om, at vi skulle evakueres, fortæller Jette Grønhøj.

Rejser

Rejseselskab aflyser til Rhodos - et andet flyver gæster til øen fra Aalborg

På vej - men hvorhen?

En alarm gik på hotellet, og hoteldirektøren bad gæsterne begynde at gå med det samme.

- Vi vidste ikke, hvor vi var på vej hen. Vi skulle gå mod syd - væk fra røgen, siger Jette Grønhøj, som gik omkring fem kilometer i den stegende hede. Temperaturen var godt og vel 40 grader, og familien havde kun fået noget at drikke. Frokost havde der ikke været tid til.

- Jeg kan godt sige, at det var med en vis utryghed, vi gik afsted.

Efter fem kilometer nåede familien fra Aalborg til en tankstation, hvor der stod flere hundrede mennesker, som var på flugt fra skovbrandene. Her blev de samlet op af lokale unge med pickup-trucks, som kørte dem de sidste kilometer til Gennadi Beach, hvor de fik midlertidigt ly på en skole.

- Her fik vi vand af de lokale, men vi fik stadig ingen information fra vort rejseselskab. 

- Strømmen gik, og netforbindelsen var dårlig - og der var næsten ikke mere strøm tilbage på vores telefoner, siger Jette Grønhøj, som lige nåede at få en besked igennem til familien om, at de var okay. 

Ingen plads på busser

Efter fire timer blev alle bedt om at gå ned til stranden, hvor der ville komme busser og hente dem til et sikkert sted.

- Men de ville ikke have os med. Vi talte med Spies, som bad os om at komme til hotel Sun Wing Kallithea Beach (på den nordøstlige del af øen, red.). Men vi kunne jo ikke komme dertil bare sådan. Vi var jo på den anden side af branden, og vejene var lukkede, siger Jette Grønhøj, som føler, at de ikke fik nogen form for hjælp af rejseselskabet.

- Det var ret frustrerende, siger hun. 

Efterhånden var det blevet bælgravende mørkt, og hverken de busser eller de militærkøretøjer, der kom forbi, ville have familien med op at køre. 

- Til sidst havde vi kun lys fra de få mobiler, hvor der var strøm tilbage. Samtidig blæste det op, og vi kunne se ilden blusse op, fortæller Jette.

Stillede både til rådighed

Da klokken nærmede sig midnat, besluttede familien derfor at søge mod stranden, hvor lokale stillede små både til rådighed.

- Det føltes utrygt, for man har hørt så meget om, hvordan det går med bådflygtninge, men til sidst kontaktede vi en af de lokale og kom med en båd, som satte os af på en færge, der normalt sejler til øen Symi. Vi var de sidste, der kom med, siger Jette Grønhøj.

Først klokken 03.45 nåede familien til Rhodos by, der ligger på den nordlige del af Rhodos. 

Her havde de igen fat i Spies, som bad familien tage en taxa til det hotel, hvor de evakuerede feriegæster fra Spies skulle mødes. 

- Men alle taxaer var væk, siger Jette, som igen endte med at få en hjælpende hånd af lokale, der skaffede en taxa, som kunne køre dem den sidste del af vejen til Kallithea Beach, hvor de nu er i sikkerhed i en konferencesal, der var stillet til rådighed. 

- Der fandt vi endelig nogen at snakke med - og noget at spise og drikke, siger Jette Grønhøj, som efter planen tager flyet hjem til Aalborg, hvor familien lander klokken 07.35 mandag morgen.

Uden bagage. For den er efterladt på hotellet.

- Vi har fået at vide, at den bliver eftersendt, men nu må vi se, hvor meget der lugter af røg, konstaterer Jette Grønhøj. 

Familien er efter et hårdt døgn ved godt mod. Det har hjulpet at tale om oplevelsen - og at græde.

- Jeg er normalt ikke en, der græder, men det her har været hårdt, siger Jette Grønhøj.