Ulla Astman har fået nyt job: Det skal hun lave nu
Hun gik af som regionsrådsformand ved årsskiftet. Nu er hun præsenteret i nyt job
Opdateret kl. 16:26
NORDJYLLAND: Efter 14 år som regionsrådsformand måtte Ulla Astman ved årsskiftet vige pladsen for Mads Duedahl (V). Hun er stadig medlem af Regionsrådet for Socialdemokratiet, men torsdag blev hun også præsenteret i et nyt job som A-kasseleder hos 3F Skagerak.
Det skriver 3F i en pressemeddelelse.
- Det er vores fornemste opgave at give medlemmerne den bedst mulige service og hjælpe dem til at komme i beskæftigelse. Derudover ser jeg frem til direkte at skulle prøve kræfter med arbejdsmarkedsområdet, siger Ulla Astman, der tager over efter Vivi Frost Nielsen, som har været a-kasseleder, der efter en årrække på posten har opsagt sin stilling.
Ulla Astman har ønsket at blive siddende i Regionsrådet valgperioden ud, men derefter genopstiller hun ikke.
Den nyansatte A-kasseleder kommer til at stå for den daglige ledelse af afdelingen sammen med formand Carsten Andersen og næstformand Mads Ross.