Ny forening i Hadsund
Opdateret 29. december 2016 kl. 08:28
Mandag 28. november 2016 blev foreningen Hadsund by Concept dannet på stiftende generalforsamling, på "Hos Laura" i Storegade.
Det er udkommet af 4 måneders intenst arbejde og mødeaktivitet, mellem de seks initiativtagere; Tina Overby Vihrs, Allan Thygesen, Rasmus Nissen Pedersen, Ole Fuglede, Leif Ringkær og Frank Overby Vihrs.
- Men forud for stiftelsen af foreningen, har der været mange tanker og drøftelser parterne imellem, omkring mulighederne for at fremme: borgerinddragelse, vækst og Hadsunds selvbillede, oplyser formand Frank Overby Vihrs, og fortsætter: - Der har været flere mulige konstellationer i spil undervejs, men den endelige beslutning faldt på en formel stiftelse af foreningen; "Hadsund by Concept"
Foreningen, der skal ses som en nytænkning af borgerforenings-modellen, bygger på følgende:
Vision:
Brande Hadsund som Danmarks dejligste by.
Styrke borger inddragelse.
Styrke vækst i Hadsund.
Tiltrække nye borgere og virksomheder.
Mission:
Koordinere og samle indsats for vækst blandt handlende og virksomheder
Inddrage borgere aktivt.
Sprede den gode historie.
Minimum 4 gode Hadsund historier på landsdækkende TV om året.
Forøge turismen i Hadsund.
Øge tilflytning til Hadsund.
Påvirke politikernes fokus på Hadsund.
Booste Hadsunds selvværd.
Foreningens bestyrelse:
Formand Frank Overby Vihrs, næstformand Rasmus Nissen Pedersen og kasserer Ole Fuglede, samt Tina Overby Vihrs, menigt medlem med Networking som område og Leif Ringkær, menigt medlem med dybt kendskab til Hadsund som force.
Det er et håb, at kunne give foreningen Hadsund by Concept et volumen, der giver mulighed for udvikling og gennemførelse af initiativer, der fremmer byens vækst og fremstiller den som det den er: "Danmarks dejligste by"
Under sloganet....
"Sammen kan vi mest" er det planen at afholde informations møde, om foreningens formål og ideer, på et borgermøde i Hadsund Hallen, mandag aften 27. februar. Program offentliggøres, når talerrækken er endeligt på plads.
Det er tanken, via borgerinddragelse og fælles indsats, at støtte og udvikle gode initiativer i Hadsund, til fælles bedste for både borgere og erhvervsdrivende. Koordinering og information vil blive nøgleord i foreningens virke, og det vil blive prioriteret, at samle informationer om tiltag i byen, på en fælles platform. Ligesom netværk og fællesskab vil have høj prioritet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.