Morsø

Ny leder i Bio Mors

Dorte Eskildsen, Roslev, afløser Peter Astorp som daglig leder

Bio Mors får midt i november ny leder, som allerede er godt kendt i huset. Arkivfoto
Bio Mors får midt i november ny leder, som allerede er godt kendt i huset. Arkivfoto Bo Lehm

Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:54

NYKØBING: Det bliver et tidligere bestyrelsesmedlem i Bio Mors, Dorte Eskildsen, der skal overtage jobbet som daglig leder af Bio Mors, når Peter Astorp stopper.

Det meldte biografens bestyrelsesformand Kim Jensen Møller ud i formiddag.

Dorte Eskildsen har været frivillig i biografen i en årrække og har været med i bestyrelsen i cirka to år. Hun har således allerede et stort kendskab til biografens drift.

Kim Jensen Møller fremhæver, at Dorte Eskildsen, ud over at være arbejdsom, også besidder alle de egenskaber, bestyrelsen har efterspurgt hos den nye daglige leder.

Dorte Eskildsen bor i Roslev og har de seneste tre år været ansat som produktchef hos Thise Mejeri.

Biografen fik hele 82 ansøgninger til stillingen, og bestyrelsen havde syv til samtale.

- Det er vigtigt for os at pointere, at Dorte naturligvis ikke har været med i processen til at beslutte, hvem der skulle være den nye daglige leder, men at hun er blevet behandlet på lige fod med alle de øvrige ansøgere. Vi er overbevist om, at vi har valgt den rigtige løsning for biografen, siger Kim Jensen Møller.

Dorte Eskildsen træder ud af bestyrelsen dags dato, og 1. suppleant Hanne Pedersen indtræder i hendes sted. Hun starter i sit nye job midt i november og får dermed mulighed for en god indkøring, idet Peter Astorp fortsætter indtil årets udgang.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden