Oplev mere ... i vinterferien

Besøg spejderne i Perlen på Rosevej 64 i vinterferien. Privatfoto
Besøg spejderne i Perlen på Rosevej 64 i vinterferien. Privatfoto

Udeliv, sjov og nye kammerater er tre vigtige ingredienser i de aktiviteter, som DDS-Peter Wessel Spejdergruppe, tilbyder byens børn i vinterferien under overskriften Oplev mere.

Peter Wessel Spejdergruppe opfordrer piger og drenge i alderen 7-10 år til at sætte mobiler, tv og computere på pause og i stedet deltage i sjove og spændende aktivitetsdage hos spejdergruppen.

- Vi lægger i vores spejdergruppe vægt på, at være ude og bruge naturen året rundt, fortæller spejderleder Ulla Hariet Jensen, som er en af initiativtagerne bag spejdernes aktivitetsdage.

- Vi ved, at det giver børnene mange gode og særlige oplevelser, de ikke får andre steder og som samtidig styrker deres fællesskab. Derfor kalder vi vores tilbud til børnene i vinterferien for Oplev mere, forklarer Ulla Hariet Jensen.

Fællesskab og udeliv

Tirsdag og onsdag i uge 8 kommer børnene til at være meget ude, lave bål og andre klassiske spejderaktiviteter, men får også mulighed for at deltage i sjove og skøre lege og meget mere.

- Samtidig sætter vi fællesskabet med nye kammerater i højsædet, fortæller Ulla Hariet Jensen, så alle kan få en rigtig god oplevelse.

- Hop i noget varmt tøj og tag en madpakke med, så er du klar til at deltage i Spejdernes vinterferieaktiviteter, lyder opfordringen fra Ulla Hariet Jensen.

Perlen på Rosevej

Aktivitetsdagene foregår tirsdag den 21. februar og onsdag d. 22. februar i spejderhuset Perlen på Rosevej 64 i Frederikshavn.

Det starter klokken 10 med check in og slutter klokken 14.

Arrangementerne er gratis, og vil man gerne have en voksen med, så er de også velkommen.

Spejderne har kaffe på kanden, og tilmelding er ikke nødvendig.

Få mere at vide på spejdernes hjemmeside: peter-wessel.dk eller ring til Ulla Hariet Jensen, tlf. 2425 3812

Peter Wessel Spejderne på Rosevej 64 er en del af DDS-Det Danske Spejderkorps, som i over 100 år har lavet spejderaktiviteter for børn og unge i Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden