Morsø

Penge til sundet

Ministerium belønner sammenholdet omkring Vilsundbroen med 340.000 kroner

Nu har de sammensvorne fået penge til at realisere deres planer. Foto: Peter Mørk
Nu har de sammensvorne fået penge til at realisere deres planer. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

SUNDBY/VILSUND: Det nye foreningssamarbejde omkring Vilsundbroen har fået en portion startpenge. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om at støtte de kommende søsportsaktiviteter med 340.000 kroner.

Støtten kommer fra Landdistriktspuljen 2015 og gives til forsøgsprojektet ”Udvikling og bosætning i Sundby Mors på baggrund af søsports- og friluftsaktiviteter ved Vilsundbroen”.

- De 340.000 kr. er formelt blevet tildelt Sundby Mors Havn, fordi der skulle være en konkret ansøger, men de vil blive brugt på aktivitet til gavn for begge sider af sundet. Der er lagt et toårigt program med tre hovedområder: Masterplan Sundby med byfornyelse, Samarbejdsaktiviteter med særlig fokus på søsportscenter og endelig Potentialer, hvor vi vil få hjælp udefra, siger Henrik Jensen, formand for Sundby Mors Samvirke.

Visionerne for det samlede område omkring Vildsund og den nye samarbejdsaftale er blevet bemærket i universitetskredse, efter at projektmagerne selv tog affære.

- Vi har etableret kontakt med Center for Fysisk Planlægning på Aalborg Universitet. Professor Carsten Jahn Hansen har udtrykt stor interesse for analysedelen i projektet. Den kontakt har resulteret i en klar forventning om, at studerende fra Aalborg Universitet vil indgå i projektet fra efteråret 2015, siger Henrik Jensen.

Det toårige program frem til juni 2017 omfatter etablering af to styregrupper og en række borger- og stormøder, dels på hver side af sundet, dels i samlet forum.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden