Peter Tranberg stopper i Jammerbugt FC

Peter Tranberg stopper i Jammerbugt FC.Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen
Peter Tranberg stopper i Jammerbugt FC.Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

Efter tre år som salgschef i Jammerbugt FC stopper Peter Tranberg i Jammerbugt FC med udgangen af året.

- Det har været tre spændende år. Mest af alt har det været en fornøjelse at arbejde sammen med en masse gode mennesker, som vil klubben det bedste. Men nu er tiden inde til noget nyt for mig, siger Peter Tranberg.

Han kunne ikke sige nej til en salgsstilling i Trackunit.

- Jeg vil gerne sige en stor tak for samarbejdet til alle i og omkring klubben, samt til alle de trofaste sponsorer, som støtter klubben. Jeg har tilbragt mange år i Jammerbugt FC inden for kridtstregerne også, og derfor vil jeg naturligvis følge holdet fremadrettet. Jeg ser blandt andet frem til at følge den nye bestyrelses arbejde. Det er en bestyrelse med nogle spændende ideer og visioner for klubben, og som gerne tager arbejdshandskerne på, siger Peter Tranberg.

I Jammerbugt FC’s bestyrelse havde man gerne set Peter Tranberg kunne fortsætte, men må nu i stedet i gang med en vurdering af, hvordan holdet sættes bedste muligt fremadrettet.

- Vi er naturligvis ærgerlige over at miste vores salgschef, som også har haft andre kasketter på. Men vi ønsker naturligvis Peter held og lykke med de nye udfordringer i en spændende Pandrup virksomhed, fortæller bestyrelsesformand Bøje Holmsgaard Lundtoft, og tilføjer

- Nu skal vi i bestyrelsen sætte os sammen og se på, hvilken organisationsmodel, der tjener klubben bedst muligt i fremtiden. En del af løsningen er dog allerede på plads, idet Søren Larsen og Palle Steen Holmbech fra vores bestyrelse, kommer til at varetage opgaverne omkring sponsorater og erhvervsnetværk. De har begge både kompetencer, erfaring og netværk til at tage sikker hånd om opgaven.

Søren Larsen er 50 år, bosat i Pandrup og ansat hos KN Rengøring.

Palle Steen Holmbech er 39 år, bosat i Hune og partner i Feriepartner Blokhus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden