Brønderslev

Pokalsejr til Hot Shots

Holdet fra Brønderslev besejrede AaB Floorball med 6-4 og er klar til tredje runde i årets pokalturnering

Michael Andersen scorede to gange for Hot Shots i pokalsejren over AaB Floorball.Arkivfoto: Bent Bach
Michael Andersen scorede to gange for Hot Shots i pokalsejren over AaB Floorball.Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

BRØNDERSLEV: De forsvarende pokalmestre i floorball fra Vendsyssel Hot Shots er klar til tredje runde af årets udgave af pokalturneringen.

På egen bane vandt Hot Shots 6-4 over ligarivalerne fra AaB Floorball efter perioderne 2-1, 2-1, 2-2.

- Langt hen ad vejen er jeg tilfreds med holdets indsats, siger Hot Shots' spillende træner, Allan Jensen, der også kom på scoringslisten med en enkelt scoring.

De øvrige mål til Hot Shots blev sat ind af Michael Andersen med to, Nikolaj Flyvholm med to samt Peter Andersen med et enkelt.

- Især i det offensive spil fik vi vist mange gode ting, men samtidig var det tydeligt, at vi kun har trænet i fire uger, forklarer Allan Jensen.

- Det kunne ikke mindst konstateres i kampens slutfase, hvor AaB´s bedre fysiske tilstand kom til udtryk, men heldigvis formåede vi at holde føringen kampen ud og sikre os adgang til næste pokalrunde.

I weekenden tager Hot Shots en tur til Sverige for at deltage i en træningsturnering, og her håber Allan Jensen, at man kan tilknytte et par forstærkninger til sæsonens trup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden