Uffe Ellemanns EU-duellant husker en generøs modstander

Et af de mere markante forløb i Uffe Ellemann-Jensens politiske karriere blev ufrivilligt. Det kom, da danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten.

Herefter blev de fire danske EU-forbehold født, og Danmark fandt sin vej til EU-samarbejdet.

I det forløb spillede SF's tidligere formand, Holger K. Nielsen, en anden hovedrolle som fortaler for et nej til afstemningen i 1992, hvor Uffe Ellemann-Jensen talte for et ja.

Selv om de to stod på hver sin side, mindes Holger K. Nielsen en generøs og behagelig modpart i form af den nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen, der sov ind lørdag.

- Han var jo altid en meget skarp politiker. En fantastisk debattør. Også meget skarp i sine holdninger. Vi havde mange diskussioner med hinanden. Vi var sådan et debat-makkerpar, der tog rundt i landet omkring folkeafstemningen i 1992.

- Jeg lærte meget af ham, fordi han var så dygtig en politiker, som han var, siger Holger K. Nielsen om Uffe Ellemann-Jensen.

- Men han var også meget generøs, fordi han gav plads til mig og andre politikere. Derfor husker jeg ham kun for noget godt.

Efter at et flertal af de danske vælgere havde sagt nej til Maastricht-traktaten, satte Uffe Ellemann-Jensen sig for at få Danmark med i det nye EU med en række forbehold i stedet for som fuldbyrdet medlem.

- Han tog jo opgaven på sig. Han brød sig ikke om, at vi skulle have de forbehold. Men han var klar over, at det var nødvendigt, siger Holger K. Nielsen.

Også Socialdemokratiets tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft mindes søndag sin mangeårige kollega og politiske modstander. Han husker ham, som en stædig og risikovillig politiker.

Ifølge Lykketoft var det tilfældet både, når et flertal i Folketinget var imod hans begejstring for Nato, og når en mulighed for at fremme demokrati i tidligere sovjetstater bød sig.

- Men han har altid været munter svend - en morsom mand.

- Han fik gjort Danmark mere nærværende i de store lande ved de nære politiske kontakter, som han på sin meget åben og ekstroverte måde at være på skabte til dem, der havde magten andre steder, siger Lykketoft.

Ifølge Ellemanns politiske modstander var det også den "udadgående, dristige kurs", der gjorde, at han blev en af frontfigurerne for at åbne for demokratierne i Østeuropa.

Han udnyttede opbruddet i Østeuropa til hurtigt at knytte kontakter og prøve at hjælpe de nye demokratier.

- Det er jo hele tiden Baltikum, som alle fremhæver, hvor han spillede en særlig rolle som udenrigsminister for det første land, der både anerkendte deres selvstændighed og sendte en ambassadør derover, siger Lykketoft.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen mindes også Uffe Ellemann-Jensens indsats i Baltikum, i mindeord om sin politiske modstander.

- Få kunne, som han, sammenfatte en alvorlig situation i en rammende og befriende bemærkning, som både kunne provokere men også løsne op for fornuftige forhandlinger, skriver han.

/ritzau/