Premiere på revy
Lundergårdrevyen tager hul på sin revy nummer 34 i rækken
HJØRRING: Årets Lundergårdrevy er nummer 34 i rækken. Den blev skudt i gang ved generalprøven torsdag aften og bærer titlen Tag tyren ved hornene.
Revyen er sat til fredag 15. april, hvorfra den opfører til 30. april.
Årets revy er i faste hænder: de to instructricer Anne Mette Nors og Dorte Mørch har igen sat en revy op, hvor musikalitet er i højsædet.
Revyen behandler i år alt fra Udkantsdanmark til opsætning af gardiner, tyrepræstationer på dyreskue og ægteskabelige kontroverser i ægtesengen onsdag aften. Dertil kommer den strandede hval i Jammerbugt Kommune, neddrattede sommerhuse i Nørlev. Hjørrings Jackpot ved udflytningen af statslige arbejdspladser forbigås naturligvis heller ikke.
Mange af teksterne er i år på vendelbomål.
Det professionelle otte- mands orkester under ledelse af Andreas Svaneborg spiller godt sammen med et skuespilhold, der blandt andet mestrer flerstemmig sang.
Der er nok at lave grin med og det gør de!