Programmet klar for Kulturmødet
Byder på mere end 200 arrangementer
MORS: Onsdag blev programmet for årets Kulturmøde på Mors sendt til trykning.
Men programmet kan allerede nu ses på Kulturmødets hjemmeside.
Det er en sag på 76 sider med omtale af de mange forskellige kulturelle oplevelser, som Kulturmødet byder på samt omtale af de mange forskellige debatter og samtaler, der også er en vigtig del af Kulturmødet Mors 2015, som finder sted i 48 timer fra den 20. til 22. august.
- I alt byder Kulturmødet i år på 21 arrangementer, som kører hver dag, og desuden er der 190 særlige arrangementer, hvoraf cirka 40 er små og store debatter og samtaler, fortæller Niels Otto Degn, der sidder i Kulturmødets styregruppe for Morsø Kommune.
De fleste aktiviteter er samlet omkring KulturPladsen ved Musikværket, langs Gasværksvej og på græsset ved Klosterfjorden. Men der bliver også aktiviteter i Bio Mors, i Nykøbing Kirke og på Kirketorvet, på Holmen og ved havnen og på M. C. Holms Skole. Desuden vil der være diverse pop-up-events rundt om i hele byen.
Det trykte program skal efter planen ligge klar den 6. august.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.