Rapport over 2011 på Hjørring Erhvervscenter
Hjørring Erhvervscenter har netop udsendt sin rapport over 2011.
Det er en rapport, der fortæller om møder med iværksættere, vejledning af virksomheder, virksomhedsbesøg, information om støttemuligheder, foredrag, fremtidige fokusområder, kreative konferencer og meget andet. Rapporten slår fast, at 147 virksomheder med hjælp fra erhvervscentret modtog 13,5 mio. kr. i innovationsstøtte gennem programmet "Flere virksomheder i vækst". Og at over 200 potentielle iværksættere har været til samtale hos en af konsulenterne på erhvervscentret. Af dem modtog 159 vejledningstilbuddet Nordjysk Iværksætter Netværk, mens andre 96 modtog en udvidet vejledning efter at de var kommet i gang med deres virksomhed. Sidst i 2011 udsendte Hjørring Erhvervscenter et spørgeskema til 152 lokale virksomheder dels for at vurdere forventningerne til 2012 og for at få en vurdering af centrets indsats. Der kom 98 besvarelser retur, og her viste det overordnede billede, at både omsætning og antal ansatte steg i 2011. Desuden var der positive forventninger til 2012. Desuden slog 84 ud af de 98 virksomheder, der besvarede spørgeskemaet fast, at de havde haft udbytte af deres kontakt til Hjørring Erhvervscenter.- høj
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.