Så er den her! Øl-is fra Thisted Bryghus

Thisted Bryghus har is med til deltagerne i Danske Ølentusiasters Ølfestival i København

Thagaard-øl fra Thisted bliver nu til en is. Arkivfoto: Peter Mørk
Øl 31. maj 2018 08:43 - Opdateret 31. maj 2018 13:07

THISTED: Thisted Bryghus har ikke kun øl men også is med til Danske Ølentusiasters Ølfestival i København, der afvikles fra torsdag til lørdag.

Bryghuset har simpelthen lavet en øl-is i samarbejde med Premier Is.

Hvis man drømmer om en frossen fadøl på en ispind, bliver man måske skuffet. Sagen er den, at Premier Is har haft et ønske om at lave is med lokale råvarer og ingredienser fra Thy. Det førte til en kontakt til Thisted Bryghus:

- Vi har sammen udviklet og testet ideen gennem nogen tid, og vi er nu så langt, at vi godt tør love, at Danmark får en velsmagende øl-is på markedet til efteråret, fortæller kommerciel direktør Christian Brink fra Premier Is/Mejerigården.

Brygmester på Thisted Bryghus Antoni Aagaard Madsen fortæller, at der er taget udgangspunkt i Thagaard-øl fra bryghusets Nationalpark-serie, hvor smagen kommer fra birkeblade fra Thagaards Plantage i Nationalpark Thy og ekstrakt af forårets friske skud af gran og fyr.

- Det giver en frisk, aromatisk smag, som vi har fået overført til den nye is, fortæller brygmesteren.

Der er altså ingen alkohol i øl-isen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...