samfund

Aalborg Kommune advarede ikke politikere om risiko ved Enggaard-aftale: - Jeg synes, det er uordentligt

Lasse Olsen (E) (tv.) og Mikael Simonsen (LA) (th.) er utilfredse med, at de ikke blev orienteret om risikoen forbundet med en aftale til en værdi på over 250 millioner kroner.
Lasse Olsen (E) (tv.) og Mikael Simonsen (LA) (th.) er utilfredse med, at de ikke blev orienteret om risikoen forbundet med en aftale til en værdi på over 250 millioner kroner. Foto: Nicolas Cho Meier, Torben Hansen og Malte Keld Nielsen

Opdateret 21. august 2026 kl. 13:16

Historien, du får


Aalborg Kommune var opmærksom på risikoen forbundet med en aftale til en værdi af over 250 millioner kroner.

De vidste, at en konkurrent til byggegiganten A. Enggaard potentielt kan udfordre aftalen juridisk.

Og i yderste konsekvens få aftalen kendt ulovlig.

Det fremgår af et notat, som Nordjyske beskrev tirsdag.

Men den risiko blev ikke præsenteret for byrådet, da sagen blev politisk behandlet.

For det var ikke relevant, lyder begrundelsen nu fra kommunens kontorchef.

- ‎Jeg skal finde et pænt ord: Jeg synes, det er uordentligt, lyder kritikken fra en byrådspolitiker.

Foran politikerne lå en aftale, som var svær at stemme nej til.

Aalborg Kommune ville gerne samle Job og Velfærdsforvaltningen på én matrikel, og forvaltningen præsenterede i slutningen af december 2024 politikerne for en løsning fuld af fordele.

"Færre udgifter til husleje, besparelse på forbrugsudgifter, rengøring mm., samt besparelse på Facility Management funktioner, som kantine og teknisk service."

Stod der blandt i oplægget.

Alt politikerne skulle gøre var at godkende, at Aalborg Kommune lejede sig ind i den gamle handelsskole på Langagervej i Aalborg Øst, som A. Enggaard A/S ville købe og ombygge til formålet.

Hvad politikerne imidlertid ikke vidste var, at aftalen kom med en risiko.

I et notat, som kommunens egen jurist havde udarbejdet inden mødet, beskriver juristen, at det ikke kan "udelukkes, at der kan være en vis procesrisiko forbundet med indgåelse af en sådan lejekontrakt."

- Grundet kontraktens værdimæssige størrelse, kan der være aktører, som finder det relevant at efterprøve retstilstanden, skrev juristen.

Det betyder med andre ord, at Aalborg Kommune var klar over, at en potentiel konkurrent til A. Enggaard kan indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud.

Og i yderste konsekvens få aftalen kendt ulovlig.

Men den viden fik politikerne ikke. Og det får nu flere til at rette skarp kritik af forvaltningen.

Det er denne bygning på 11.580 kvadratmeter, som Aalborg Kommune de næste 20 år lejer sig ind i. Det koster kommunen mere end 250 millioner kroner. PR-foto

"Ikke relevant"

Freddy Falck er kontorchef i juridisk forvaltning i Aalborg Kommune.

Han forklarer, at det var helt bevidst, at forvaltningen ikke vedlagde det juridiske notat.

- Det er vores klare vurdering, at Aalborg Kommune har fulgt reglerne og overholdt udbudsloven i forhold til lejemålet. 

- Derfor vurderede vi også, at det ikke var relevant at medtage risikoen i sagsbeskrivelsen til de politiske behandlinger, skriver han i et skriftligt svar til Nordjyske.

Men det er ikke alle politikere, der er enige i den vurdering.

- Jeg skal finde et pænt ord: Jeg synes, det er uordentligt. Selvom det måske er en lille risiko, så skal vi altid forelægges de risici, der er - og de udfordringer, der kan være, så vi kan tage en beslutning på et oplyst grundlag, siger Mikael Simonsen, der er byrådsmedlem for Liberal Alliance.

- For gør vi ikke det, så synes jeg, at det er ærgerligt, at vi skal stå på mål for noget, vi ikke har kendt fuldt ud, fortsætter han.

Mikael Simonsen (LA) har bedt om en orientering på det kommende møde i økonomiudvalget onsdag 4. marts. Arkivfoto: Torben Hansen

Fra den anden side af byrådet er der også undren over forvaltningens ageren.

- Jeg mener bestemt, at det havde været en relevant oplysning at få, siger Lasse Olsen fra Enhedslisten.

- Vi skal være sikre på, at vi følger reglerne, og vi skal heller ikke have skudt i skoene, at vi begunstiger nogen, siger han.

Lasse Olsen har siddet i byrådet i Aalborg siden 2014. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Kan have alvorlige konsekvenser

Nordjyske har forelagt sagen for Kathrine Cesko, der er ekspert i udbudsret ved CBS.

Hun forklarer, at det kan have ganske alvorlige økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune, hvis det viser sig, at kommunens juridiske vurdering ikke holder.

- Den mest vidtgående konsekvens er, at kontrakten kan blive erklæret “uden virkning” af Klagenævnet for Udbud, siger Kathrine Cesko.

Et efterspil, der kan blive aktuelt, hvis en aktør - fx en konkurrent til A. Enggaard - ønsker at udfordre aftalen juridisk.

- Det betyder, at aftalen ophører for fremtiden. Og i praksis kan det betyde, at kommunen må fraflytte bygningen, selv om den allerede er taget i brug. Derudover kan kommunen blive pålagt en økonomisk sanktion, siger Kathrine Cesko.

I så fald skal Aalborg Kommune ud og finde nye lokaler til forvaltningen, og så risikerer kommunen også et erstatningskrav fra A. Enggaard, forklarer Kathrine Cesko.

- Hvis kontrakten erklæres uden virkning, mister udlejeren retten til fremtidige lejeindtægter. Det kan være særligt indgribende, hvis der er tale om et byggeri, der er opført specifikt med kommunen som lejer. Men spørgsmålet om erstatning afhænger af de konkrete omstændigheder, siger hun.

A. Enggaard har over for Nordjyske afvist, at renoveringen er skræddersyet til Aalborg Kommune.

Én vurdering

I sagsforløbet er det kommet frem, at Aalborg Kommune på baggrund af rådgivning fra en erhvervsmægler kun tilbød A. Enggaard at byde på opgaven.

Det er et af de kritikpunkter, som flere eksperter har påpeget i sagen. 

Men det kunne man have undgået, hvis man havde givet politikkerne det fulde billede, siger Mikael Simonsen.

- Hvis byrådet var blevet forelagt den del, så kunne vi have besluttet at få en juridisk vurdering fra en ekstern. Og så kunne den eksterne jurist have kommet og sagt, at det er indenfor skiven. Men det kunne også være, de sagde, at deres anbefaling var at spørge flere, siger han til Nordjyske.

- Og min tanke er, at man ligger meget vægt på én ejendomsmæglers vurdering, men en ejendomsmægler er jo ikke jurist eller noget. Så jeg synes, at det er lidt svagt. Og vi skal nok ikke stole så blindt på en sagsbeskrivelse, som vi nogle gange gør, siger Mikael Simonsen.

Forsiden