Danmark

Antallet af indlagte falder til 124 - det laveste siden oktober

Der er registreret 377 nye tilfælde med covid-19. Tallene fra SSI er upræcise på grund af tekniske problemer

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen

DANMARK: De daglige smittetal fra Statens Serum Institut (SSI) er fortsat ramt af tekniske problemer fra mandag. I SSI's daglige opdatering af corona-situationen tirsdag står der 377 nye smittetilfælde registreret.

Tallene skal dog tages med et forbehold, advarer SSI.

- På grund af tekniske problemer siden i går er der fortsat en del prøvesvar i kø i systemet. Det betyder, at dagens data er baseret på færre prøvesvar og dermed er underestimeret, skriver SSI.

Antallet af indlagte er faldet med 13 personer til 124. Der er ikke registreret nye dødsfald.

124 er det laveste antal indlagte siden 24. oktober.

Der er registreret 80.101 PCR-test fra mandag til tirsdag. Mandag berettede sundhedsmyndighederne, at der var nogle test, der ikke var blevet optaget i systemet.

Den daglige opgørelse fra SSI indeholdt mandag mindre end halvt så mange PCR-testsvar som søndag. Hvor meget af dette, der skyldes de tekniske problemer, står dog ikke klart.

Hvor der søndag var 144.000 PCR-test, var der mandag omkring 64.000. Tirsdags opdatering har altså cirka 80.000 svar fra PCR-test i den daglige opdatering.

SSI har desuden meldt, at der er forsinkelser i testsvar og coronapas.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden