Retspleje

Sex-krænker på cykel er fængslet

20-årig er varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

NF

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:54

AALBORG: Den 20-årige mand, som fredag blev anholdt efter flere anmeldelser om krænkelser, blev lørdag ved retten i Hjørring varetægtsfængslet indtil 3. oktober.

Flere kvinder nåede at stifte bekendtskab med den 20-årige, som i flere tilfælde befølte kvinder, idet han passerede dem på cykel.

Det er sket mindst fire gange torsdag eftermiddag i Aalborg Øst. Politiet har billeder og video fra en af episoderne, og det førte til, at manden blev genkendt og anholdt af en patrulje i Karolinelund fredag formiddag.

Da manden blev anholdt, lød den første sigtelse for mindst fem tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

- Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og derefter blev sigtelsen læst op. Derfor kan jeg ikke komme ind på sigtelsen, men vi taler om sædelighedskriminalitet, fortæller anklager Søren Beckermann fra Nordjyllands Politi.

Den 20-årige mand er fra Bulgarien, og har, ifølge anklageren, ikke stor tilknytning til Danmark.

Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden