Frederikshavn

Skagensvej spærret indtil søndag

Hjemmeværnet anviser alternative ruter - Vejdirektorat håber på åbning søndag

Skagensvej er fortsat lukket mellem Elling og Frederikshavn. Foto: Hans Ravn
Skagensvej er fortsat lukket mellem Elling og Frederikshavn. Foto: Hans Ravn Hans Ravn

Opdateret kl. 11:28

FREDERIKSHAVN: Skagensvej mellem Elling og Frederikshavn vil hele lørdag fortsat være spærret for trafik i begge retninger og åbnes tidligst søndag.

- Vi har fået en melding fra det lokale beredskab, at de skal pumpe hele lørdag også, før vejen forhåbentlig kan åbnes søndag. Vi havde håbet på at blive færdig til at åbne vejen lørdag, men sådan gik det altså ikke, siger Anne Mette Nyhus, pr-medarbejder ved Vejdirektoratet.

Hos Nordjyllands Politi oplyser vagtchef Bruno Brix, at det har været svært at forudsige, hvornår pumpningen er færdig.

- Der løber hele tiden nyt vand til stedet fra de omliggende marker, så det gør de svært at forudse, hvornår en åbning af vejen kan komme på tale. Vi håber på i moregen, konstaterer vagtchefen.

Tuenvej er ligeledes spærret imellem Elling og Mariendalsvej, og myndighederne fraråder trafik på Mariendalsvej mellem Hjørringvej og Tuenvej, da vejen er delvist oversvømmet.

Amagervej er spærret mellem Mariendalsvej og Stabækvej.

Nygårdsmøllevej er ligeledes spærret mellem Dvergetvedvej og Kvissel.

Du kan følge situationen løbende her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden