Slovakisk angriber nærmer sig AaB-skifte
Pavol Safranko kan blive AaB’s angrebsforstærkning
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:53
FODBOLD: Slovakiske Pavol Safranko kan blive den længe ventede forstærkning af AaB’s angreb.
Det slovakiske medie Sport.sk har tidligere skrevet, at Safranko er tæt på et AaB-skifte, og at han derfor ikke kommer i kamp for sin nuværende klub DAC i weekenden, og ifølge NORDJYSKE’s oplysninger er der noget om snakken.
AaB er langt i dialogen med den 22-årige angriber, der hvis alt går vel, kan fuldføre skiftet til AaB i løbet af den kommende uge.
- Jeg har ikke så mange kommentarer. Jeg vil sige, at Pavol Safranko selvfølgelig er et navn, vi kender, men ellers vil jeg ikke sige andet end, at vi søger en offensiv forstærkning til vores hold, og det har vi gjort længe, lyder det fra sportsdirektør Allan Gaarde.
Ifølge NORDJYSKE’s oplysninger har også den tjekkiske storklub Slavia Prag været interesserede i Pavol Safranko, der var med Slovakiet til sommerens U21-EM i Polen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.