AaB

AaB sender forsvarsspiller til Norge

Det bliver ikke et farvel, men til gengæld et på gensyn, da der er tale om en lejeaftale.

Anders Hagelskjær udlejes til norske Sarpsborg 08 FF.
Anders Hagelskjær udlejes til norske Sarpsborg 08 FF. Foto: Bente Poder

Opdateret 01. september 2022 kl. 08:52

FODBOLD: På transfervinduets sidste dag har AaB trimmet truppens antal af forsvarsspillere.

Klubben har sendt Anders Hagelskjær til Norge og klubben Sarpsborg 08 FF for resten af 2022.

- Anders havde en god første sæson hos os, mens han indtil videre ikke har fået så meget spilletid i denne sæson. Derfor har vi efterkommet Anders’ ønske om at blive udlejet, og så vurderer vi tingene igen om nogle måneder, siger sportschef Inge André Olsen i en pressemeddelelse.

For Anders Hagelskjær er skiftet en mulighed for mere fast spilletid, end det har været på det seneste i Aalborg.

- I første omgang er der jo ikke tale om et farvel, men et på gensyn, og jeg ser frem til at komme til et sted, hvor jeg kan fortsætte min udvikling og forhåbentlig gøre en forskel, siger forsvarsspilleren.

Hagelskjær kom til AaB i sommeren 2021 på en fri transfer fra Silkeborg og har efterfølgende spillet 34 officielle kampe og scoret tre mål.

Allerede søndag kan han få debut i Norge, når Sarpsborg hjemme møder Hamarkameraterne. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden