Bekræftet: AaB henter angriber
Mathias Jørgensen er ny AaB-spiller
Opdateret 02. februar 2024 kl. 01:19
Vinterens transfervindue fik en lykkelig afslutning for AaB torsdag aften.
Efter en lang jagt lykkedes det få minutter før vinduets lukning at sikre sig Mathias Jørgensen i Esbjerg.
- Det er vist ingen hemmelighed, at vi længe har forsøgt at hente Mathias Jørgensen, og vi er meget glade for, at det her til sidst i transfervinduet er lykkedes at opnå enighed med Esbjerg fB.
- Mathias Jørgensen er med sin stil en spiller, vi mener, vil passe perfekt ind, fordi han kan bidrage med sin hurtighed, sine dybdeløb og sine evner i presspillet, siger Ole Jan Kappmeier.
- Generelt er Mathias meget vertikal i sit spil, og han kan levere både mål og assists og dække både positionen som kant og som nier, og vi ser meget frem til at have ham i AaB, lyder det fra sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.
Der er ifølge Nordjyskes oplysninger tale om en handel til 2,5 millioner kroner. Der er lavet en aftale til sommeren 2027.