Jammerbugt FC

Jammerbugt FC-ejer er begyndt at betale lokale kreditorer

Flere lokale handelsdrivende i Pandrup og omegn er begyndt at modtage afregning fra Jammerbugt FC's ejer Klaus-Dieter Müller

Klaus-Dieter Müller er ifølge Nordjyskes oplysninger gået i gang med at betale flere af de lokale kreditorer, der har haft penge til gode.
Klaus-Dieter Müller er ifølge Nordjyskes oplysninger gået i gang med at betale flere af de lokale kreditorer, der har haft penge til gode. Foto:Henrik Louis

Opdateret 13. april 2022 kl. 16:07

PANDRUP: Det har mildt sagt været en turbulent uge for Jammerbugt FC og klubbens tyske ejer Klaus-Dieter Müller, efter det kom frem, at flere spillere ikke havde fået løn til tiden. 

Derudover begyndte historier om gæld til det lokale erhvervsliv også at dukke op. I første omgang ser det ud til, at den tyske klubejer har fået betalt sine spillere, så spillertruppen er intakt frem mod de resterende otte kampe i sæsonen. 

Her skal Jammerbugt FC forsøge at kravle op over nedrykningsstregen i NordicBet Ligaen. 

Hvad angår de lokale kreditorer, er der også gode nyheder. Flere kreditorer skulle i løbet af tirsdagen have modtaget penge fra Klaus-Dieter Müller, helt som han havde lovet. 

Hos Jetsmark Idrætscenter kan centerchef John Nielsen bekræfte, at han har haft et møde med Müller tirsdag, og det har mundet ud i et afdrag på den gæld, der var opbygget. 

- Jeg kan sige så meget, at jeg har fået et beløb i dag fra Klaus-Dieter Müller. Ifølge ham er der også andre kreditorer, der har fået en bid af kagen, og det her skulle kun være starten, for han agter at køre videre, og så har det handlet om at skaffe midler til at betale, siger John Nielsen, der er forsigtig optimist efter udviklingen i løbet af tirsdag. 

- Nu er vi i gang, og så håber vi, at det her kommer til at køre som det skal. Det er også det, han selv giver udtryk for, og i forhold til den plan, han havde præsenteret mig for, så passer det meget godt med det beløb, som vi har modtaget, siger John Nielsen.

Det har ikke været muligt at træffe Klaus-Dieter Müller for en kommentar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden