Ishockey

Så er der guldfest: DM-vindere fejres på Gammeltorv

Aalborg Pirates blev igen danmarksmestre, og det fejres fredag i Aalborg

Aalborg Pirates ved DM-fejringen i 2022. Nu er det igen danmarksmestre, og det fejres på fredag.
Aalborg Pirates ved DM-fejringen i 2022. Nu er det igen danmarksmestre, og det fejres på fredag. Foto: Aalborg Kommune

Opdateret kl. 09:48

AALBORG: Aalborg Pirates genvandt tirsdag aften DM-guldet efter en sejr på udebane over Herning Blue Fox. Danmarksmesterskabet skal fejres - og det bliver det på Gammeltorv i Aalborg fredag kl. 16.

- Enormt flot at de hiver guldet med hjem igen i år. Aalborg Pirates fortjener at blive fejret af byens borgere og mange fans Gammeltorv på fredag, lyder det fra Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen i en pressemeddelelse fra kommunen.

- Det er guld værd, at Aalborg Pirates har leveret så fantastiske resultater, som helt sikkert vil smitte af på en masse små ishockeyspillere ude i klubberne, der lige træner lidt ekstra, fordi de drømmer om at opnå samme resultat en dag, tilføjer han.

Aalborg vandt senest ishockey-mesterskabet i 2022 og i 2018, mens holdet - under navnet AaB Ishockey - også vandt titlen i 1981.

Når spillerne ankommer på fredag, bliver de modtaget af borgmesteren på Gammeltorv og de fremmødte fans. Herefter går spillerne og borgmesteren ind til et lukket arrangement i byrådssalen, der varer omkring en halv time, og bagefter kommer spillerne igen ud på Gammeltorv til velfortjent hyldest.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden