Kun spilletiden lægger bånd på stor Aalborg-profil

Landsholdsspilleren Mads Hoxer er kommet flyvende ud til de første testkampe frem mod den nye håndboldsæson

Mads Hoxer lavede syv mål i Aalborgs Håndbolds sejr over Skjern tirsdag aften. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Mads Hoxer lavede syv mål i Aalborgs Håndbolds sejr over Skjern tirsdag aften. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Særligt én spiller har imponeret i Aalborg Håndbolds angreb i de første tre testkampe. Mads Hoxer har været brandvarm, selvom det i perioder har været sporadisk med spilletiden, fordi alle i truppen skulle have kampminutter i benene.

Tirsdag aften blev der skruet op for spilletiden til thyboen, da aalborgenserne testede formen mod Skjern i Arena Nord. Højrebacken kvitterede for tilliden med syv scoringer i sejren på 35-28.

- Han er bare en rigtig dygtig spiller i begge ender af banen. Nu fik han lov til at boltre sig lidt mere end i lørdags mod Leipzig, og han indeholder bare så mange kvaliteter og er uden tvivl en meget vigtig spiller for os, siger cheftræner Stefan Madsen.

I det hele taget fungerede Aalborg Håndbolds angrebsspil rigtig godt i lange perioder mod Skjern.

- Jeg synes, vi var skarpe på, hvem vi havde på banen og hvilke systemer, vi skulle spille, siger cheftræneren, der også noterede sig fine ting omkring Mikkel Hansen.

Aalborg Håndbold - Skjern 35-28

  • Pausestilling: 19-14
  • Mål, Aalborg: Mads Hoxer 7, Patrick Wiesmach 6, Aleks Vlah 4, Simon Hald 4, Thomas Arnoldsen 3, Buster Juul 3(2), Jack Thurin 2, Lukas Nilsson 2, René Antonsen 1, Mikkel Hansen 1, Martin Larsen 1, René Antonsen 1
  • Udvisninger: Aalborg 1, Skjern 2
  • Tilskuere: 2162

- Vi fandt en fin struktur i vores kontra, hvor vi fik Henrik Møllgaard hurtigt ud og Mikkel Hansen ind, som vi ved har masser af kompetencer i den fase. Det gav et godt tryk, siger Stefan Madsen.

Kampens topscorer havde også en rigtig god fornemmelse i kroppen efter sejren over Skjern.

- Vi fik også stillet en markant bedre forsvar op og fik derved hjulpet vores målmænd, forklarer Mads Hoxer, der også roser kulissen i Frederikshavn, hvor godt 2000 tilskuere skabte en usædvanlig god ramme af en træningskamp at være.

Mads Hoxer har på rekordtid fundet topformen ovenpå en knæoperation. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Mads Hoxer har på rekordtid fundet topformen ovenpå en knæoperation. Foto: Henrik Bo

- Hvis du lige mangler de sidste procenter, fordi det er en testkamp, så finder du dem, når du spiller i så fin en ramme.

Mads Hoxer blev knæoperereret i foråret, men han nåede tilbage til de to sidste finalekampe mod GOG, hvor han straks leverede varen. Sommerpausen ser ikke ud til at have ændret det billede.

- Jeg mærker overhovedet ingenting til den skade, så det er bare dejligt at spille håndbold lige nu, smiler han.

I den kommende weekend går turen til Tyskland for aalborgenserne, hvor de møder tysk bundesligamodstand både lørdag og søndag.

- Det bliver selvfølgelig endnu federe, når de rigtige kampe kommer, men vi glæder os til at skulle ned og spille nogle flere kampe og blive endnu bedre samspillet, siger Mads Hoxer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk