NORDJYSKE erfarer: Tidligere landsholdsspiller bliver ny træner i Vendsyssel
Vendsyssel har den nye træner klar
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:27
FODBOLD: Vendsyssel fyrede mandag træner Lasse Stensgaard, efter klubben kun har vundet tre af 15 kampe i Stensgaards regeringstid, men klubben meddelte samtidig, at man allerede havde et nyt navn klar.
NORDJYSKE kan nu erfare, at den nye træner bliver den tidligere landsholdsspiller Michael Schjønberg, der senest har været træner i Fynsserieklubben Aarup.
Michael Schjønberg var i sin aktive karriere en stor profil i både Esbjerg og OB, ligesom han har to flotte udlandsophold bag sig i henholdsvis Hannover og Kaiserslautern. Han opnåede desuden 44 landskampe og var med til at vinde Confederations Cup i 1995, ligesom han var med ved tre slutrunder for Danmark.
Efter den aktive karriere startede han op som træner i tysk fodbold. Først som ungdomstræner i Kaiserslautern. Siden fulgte et cheftrænerjob i Herfølge, inden turen gik tilbage til Tyskland, hvor han først blev assistent og siden vikarierende cheftræner i Hannover.
Siden blev han sportsdirektør i Kaiserslautern, inden han igen vendte hjem til Danmark som både sportsdirektør og træner i FC Vestsjælland. I 2013 tog han turen til Norge, inden han igen kom hjem til Danmark og Svendborg.
Senest har han været ansat i Fynsserieklubben Aarup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.